December – Akt XIV

christmasDagens Kalenderlåge: Sørine Gotfredsen

December – et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet og igen sendt til rens)

Akt XIV

Herr Hviidjuul
Hmmprfff….Åh nej dog…Av…Av…

Herr Sortseer
Jaeh, den var vist høj i går, hvad? Højt at flyve, dybt at falde, som man siger.

Herr Hviidjuul
Dem!? Hvad gør De her? Jeg…ei, det var dog modbydeligt..

Herr Sortseer
Rolig nu. Ingen alt for pludselige bevægelser.. Bliv De nu liggende. Det gælder om at holde hovedet i ro. Jeg har forberedt Dem et koldt omslag..Her..Meget bedre, ikke?

Herr Hviidjuul
Tak…Åh..Det hele snurrer rundt…Men..Hvad Gør De her?

Herr Sortseer
Jeg kom som kaldet, det må De da indrømme, ikke? Sølle to dage i mit fravær, og dette er resultatet? Nej, kære ven, husker De da slet ikke? De ringede jo selv til mig? I nat? Sandt at sige på et for mig særdeles ubelejligt tidspunkt. Jeg skal ikke gå i detaljer, De forstår sikkert? Men man skulle dog være et usselt menneske, hvis man ikke kan kende forskel på lyst og pligt. Altså smed jeg hvad jeg havde i hænderne – så at sige – og her har De mig. Pligtskyldigst!

Herr Hviidjuul
Jeg…ringede? Men hvordan skulle det dog gå til? Jeg vidste jo end ikk..

Herr Sortseer
Hæng dem nu ikke i slige detaljer. I Deres tilstand? De har brug for mig, Det ser De vel klart? Sandt at sige har jeg allerede ordnet det meste. Stakkels gamle Jasper? Han fik da ellers Deres kærlighed at føle, hvad? Men det har jeg taget mig af. Tænk ikke mere på det. Han er snart tilbage, mere ren og fin end nogensinde. Guderne må vide hvad de tænker på renseriet, men lige meget. Hvem kerer sig om det? De skal i hvert fald ikke bekymre dem om andet, end at komme lidt til hægterne igen. Jeg er ved at lave Dem en kop te.

Herr Hvidjuul
Te? Gør dem ingen ulejlighed, min mave vender sig ved tanken. Jeg tror ikke jeg kan holde noget som helst i mig.

Herr Sortseer
Det er en meget tynd kop te. En ren askese. Det vil gøre Dem godt, tro mig! En kop te og en fedtemad, så er De snart på højkant igen! Ved De om vi har kapers?

Herr Hviidjuul
Errrghhh…De nyder vist denne forestilling, gør De ikke? At se mig sådan her? I denne tilstand? Åh gud, hvilken ynk…

Herr Sortseer
Vær nu ikke så hård ved Dem selv. Nu henter jeg Deres te. Se om ikke De kan sidde op, imens…

Herr Hviidjuul
Ahhh..Det går vist lige…De har ryddet op, ser jeg? Og…Næ, hvad er den af? De har fået skiftet ruden..og…Hvad er det for en pakke, der på bordet?

Herr Sortseer
Åh, den? Det er en gave…her er Deres te…En gave, ja. Fra mig til Dem. Nej, nej…ikke kigge..Den må først åbnes juleaften!

Herr Hviidjuul
En gave? En julegave? Fra Dem til mig? De tror jo ikke på julen..?

Herr Sortseer
Så lad os kalde det en forsoningsgave, da. Se, nu gemmer jeg den væk..for nu..så De ikke bliver fristet over evne..Som De måske husker, skiltes vi sidst under ikke just behagelige omstændigheder? Og mens skylden ikke var min alene, så bærer jeg dog også en del af ansvaret. Det erkender jeg, og det beklager jeg. Nej, ved De hvad? Jeg undskylder, tilmed! Undskyld, min herre. Jeg lod Dem tvivle om min hengivenhed, lod Dem ikke med tydelighed mærke, at De skam har min dybeste respekt. Derfor denne lille erkendtlighed. Som bevis!

Herr Hviidjuul
Jeg ved aldrig hvornår De spøger, og hvornår jeg tør tage Dem alvorligt.

Herr Sortseer
Nej, det kan være svært. Jeg har jo min facon. Men denne gang forsikrer jeg Dem om min oprigtighed. Det vil med tiden stå klart for Dem.

Herr Hviidjuul
Nuvel. Jamen så accepterer jeg Deres undskyldning. Og jeg undskylder ligeledes. Jeg skulle ikke have hidset mig sådan op. Men hvad nu? Hvad gør vi så nu? De flytter vel ind igen, går jeg ud fra? Vi fortsætter som før? Som om intet var hændt?

Herr Sortseer
Sandt at sige var jeg jo aldrig flyttet. Det ved De vel? Ak, De tager hele denne fjollede affære alt for alvorligt. Har vi måske ikke været her før? Pjat med Dem! Drik deres te, så henter jeg Deres fedtemad. De er ved at få lidt farve i kinderne igen. Jeg tror minsandten, at De er ved at være kureret..

Herr Hviidjuul
Nej! Ingen mad. Ikke nu! Så går det galt..

Herr Sortseer
Som De vil. De må nøjes med lidt åndelig føde, så. Hvad siger De til det nådsensbrød, som Sørine Gotfredsen slår op til os? Eller er det et nådens brød? Man kommer jo helt i tvivl. Bekommer det Dem bedre?

Herr Hviidjuul
Bedre er måske så meget sagt. Visse former for kvalme fortager sig ikke så let, ser De..

Herr Sortseer
Ah, så kender jeg Dem igen. De er tilbage. Herligt! For mit eget vedkommende finder jeg hendes ærlighed forfriskende. Et frisk pust, i al denne kvalmende selvgodhed, som vi ellers har måttet lægge ryg og øre til. En næsten uanstændig ærlighed, synes De ikke? Hvis man da kan forestille sig noget så utænkeligt som en uanstændig præst?

Herr Hviidjuul
Hendes diagnose fejler i det mindste ikke noget? Den eksistentielle tomhed søgt opfyldt gennem adspredelser? Den hedonistiske livsindstilling som forkrøblet værn mod almagten? Skæl for øjnene af det moderne, grænseløse menneske. Blindheden for lyset?

Herr Sortseer
Så sandt. Diagnosen fejler ikke noget. Men kuren! Kuren, min kære! Har man kendt mage? Hvor koleraen hærger, står kvaksalverne parat! På rad og række. Slangeolie og tudsespyt. Værsågod at skylle!

Herr Hviidjuul
De er ikke religiøs, fornemmer jeg?

Herr Sortseer
Det ved De da? Hvorfor så denne forstillelse? Men det er jo end ikke religion, der sælges her. Nej, sand religion har stort set intet med sagen at gøre. Her handles der med slaver!

Herr Hviidjuul
Slaver? Strammer De den ikke en anelse?

Herr Sortseer
Nej, det ved gud jeg ikke gør. Gotfredsen siger det jo højt. Det står at læse, sort på hvidt. Hør bare: ”Vi lever i en tid, hvor vi forventer, at den enkelte selv kan formulere en mening og skabe en retning i livet. Det krav kan nemt føre til en vis rådvildhed.. Mageløst, ikke sandt? Og så den efterfølgende anbefaling af en bog, med titelen ’Underkastelse’? Hvilken guddommelig ironi! Den slags morskab er forbeholdt virkeligheden, den kan man ikke tænke sig til. Selv de store – fra
Aristofanes til Moliére – må bøje sig i støvet.

Herr Hviidjuul
Jeg tror nu ikke Sørine Gotfredsen søger at være morsom?

Herr Sortseer
Nej! Det tør jeg nok sige, at hun ikke gør. Og netop deri ligger det komiske! Ser De ikke det? Nej, Sørine Gotfredsen er uden tvivl dybt alvorlig. Et alvorsmenneske. Kaldet af tiden, tilmed: ”Jeg lægger stor vægt på pligtbegrebet og at udføre noget for en større sags skyld, men jeg må samtidig erkende, at når man som jeg oplever stor overensstemmelse mellem opgaverne i livet og fascinationen ved at udføre dem, kan talen om den rene pligt blive en smule letkøbt.” Ha! Hahaha! Her kan man da tale om en dukke, som elsker sine snore, hvad? Mens den i næste åndedrag søger at trælbinde resten af menneskeheden, med de selvsamme bånd? Det er næsten uanstændigt, som sagt. Synes De ikke?

Herr HviidJuul
Det kan vi ikke være uenige om! Nu tror jeg egentlig gerne jeg vil have den fedtemad!..Var der flere kapers?

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s