December – Akt X

christmasDagens Kalenderlåge: Mustafa Ismail

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (fortsat udstoppet, men nu igen helt ren)

Akt X

Herr Sortseer
De kom sent hjem?

Herr Hviidjuul
Det gjorde jeg.

Herr Sortseer
Og I højt humør, kunne jeg ikke undgå at bemærke.

Herr Hviidjuul
Åh, jeg vækkede Dem? Det var ikke min mening.

Herr Sortseer
Åh tænk ikke på det. Jeg sætter skam også pris på Coltrane, om end sjældent så sent på aftenen. Eller var det tidligt om morgenen?

Herr Hviidjuul
Åh, ja. Det var måske ikke så smart. Men pladen lå lige klar på grammofonen, ser De, og da jeg så kom hjem..

Herr Sortseer
De behøver skam ikke at forklare. Jeg forstår. Jeg forstår så udmærket. ’A Love Supreme’. Et godt valg, ser man bort fra tidspunktet. Et særdeles godt valg, ja. Det flugter jo så fint med temaet for vore diskussioner, ikke sandt? Hvis De ellers har tid? De skal ikke ud, igen i dag?

Herr Hviidjuul
Nej, det skal jeg ikke. Jeg føler mig ikke helt vel, forstår De. Fysikken er ikke hvad den har været, åbenbart.

Herr Sortseer
Så sæt Dem ned. Gør Dem det lidt mageligt. Jasper er tilbage, ser De vel? Fin og ren. Som det sømmer sig, her i den søde juletid. Sæt Dem her ved pejsen. Lad os konversere lidt.

Herr Hvidjuul
Ja, det vil jeg gøre. Og jeg skylder Dem vel en forklaring? Jeg havde så travlt i går, ser De, at jeg ikke havde tid til..

Herr Sortseer
Pjat, De skylder mig ikke noget som helst. De er fri til at komme og gå som De vil. Det ved De vel? Hvad kommer Deres udflugter dog mig ved? De kommer altid tilbage, det ved jeg jo. Alt andet er uden betydning.

Herr Hviidjuul
Så nu vil De pludselig ikke vide, hvor jeg har været? Hvem jeg har været sammen med? De virkede ellers svært interesseret i går..

Herr Sortseer
Nej. De har deres frihed. Som jeg har min. Vi er dog begge voksne mennesker, ikke sandt? Sandt at sige finder jeg i dag min nysgerrighed upassende. Et øjebliks svaghed, ikke andet. Lad os ikke tale mere om det.

Herr Hviidjuul
Så taler vi ikke mere om det.

Herr Sortseer
Men De kunne nu godt gøre Dem den ulejlighed, selv at fjerne Deres tomme flasker. Jeg er jo trods alt ikke Deres tjener.

Herr Hviidjuul
Åh…Ser De…Nej, nu tror De vel ikke? Det var bare et enkelt glas..Jeg forsikrer Dem..

Herr Sortseer
Rolig, min kære. De ved, hvad De gør, det nærer jeg skam fuld tillid til. Og som De siger, blot et enkelt glas, ikke sandt? Hvilken skade skulle det dog kunne forvolde? Nej, lad os ikke spilde mere tid på en så ubetydelig hændelse. Alt er glemt. Og jeg begynder så småt at finde denne samtale kedsommelig. Har De ikke noget at sige om den syriske digter? Han må nu alligevel have set et og andet, hvad behager?

Herr Hviidjuul
Det kan der ikke være tvivl om. Tænk, sådan at blive rykket op med rode. At måtte lade alt bag sig, flygte fra sit hjem, på grund af krig og forfølgelse. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være.

Herr Sortseer
Nej, det kan De vel ikke. En god fantasi har forsynet ikke belemret Dem med. Og det bør De skam være taknemmelig for. Det gør Dem i stand til at opretholde visse…illusioner.

Herr Hviidjuul
Hvad sigter De til?

Herr Sortseer
Åh, Deres evige optimisme, såmænd. Bunder den ikke netop i Deres manglende evne til at forestille dem verden, som den virkelig er? At se bort fra visse upassende detaljer? De lever et beskyttet liv, Herr Hviidjuul, det er det, jeg sigter til. Og deres bedste beskyttelse er uden tvivl Deres mangel på fantasi. Se nu Mustafa Ismail. Han behøver ikke at forlade sig på fantasi. Han ved hvordan verden er. Hvordan den også er. Og som han så rigtigt siger, ”Enhver snak om fremtiden er poetisk drømmeri”. Sådan taler et menneske, som ved!

Herr Hviidjuul
Han siger jo også, at menneskets største drøm må være, at forandre verden til det bedre? At vi må insistere på en verden fri for vold, blod, terror og frygt. Altså står han nær mit synspunkt, min fantasiløse optimisme, som De beskriver det, og fjernt fra Deres evige misantropi.

Herr Sortseer
Måske. I så fald er han lige så forvirret som De selv. At sige at mennesket drømmer om det bedre, er jo i og for sig såre banalt. Som en konstatering af, at himmelen er blå. Og er det desuden ikke kilden til hele problemet? At mennesker drømmer om det, som er bedre? I stedet for at elske, det, der er? Alle disse syge diktaturer, terror-organisationer og ideologiske partier, som ifølge vor syriske ven krænker menneskets frihed og værdighed – gør de ikke netop det i en sandheds navn? Fordi de drømmer om noget, som er bedre end det, der er? Fordi de ikke har fantasi til at forestille sig, at det der er, er godt nok? Er dette ikke monsteret under sengen? Det monster der bor inden i hvert af os? Og det monster vil man gøre tavst? Det drømmer man om? Ikke sært, at man med så uforsigtige drømme, finder sig selv levende i et mareridt..

Herr Hviidjuul
Så De siger, at der ikke er noget håb?

Herr Sortseer
Og dog kan mennesket ikke leve uden håb. Derfor må vi være taknemmelige for den udbredte mangel på fantasi. Den tillader os at drømme, på trods af alt.

Herr Hviidjuul
Det er jo en tragedie?!

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s