December – Akt V

christmas

Dagens Kalenderlåge: Uffe Elbæk

December – et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (som stadig er udstoppet, men dog spiller en vis rolle)

Akt V

Herr Sortseer
Er du der?

Hunden Jasper
(…)

Herr Sortseer
Du er der da, er du ikke?

Hunden Jasper
(…)

Herr Sortseer
Der er noget, jeg gerne vil fortælle dig. Noget, jeg aldrig rigtig fik sagt. Åh, nej, det er fjollet, det her..

Hunden Jasper
(…)

Herr Sortseer
Sagen er den, at…Jeg…Nej, tag dig nu sammen menneske…Jeg holdt jo så uendeligt meget af dig, Jasper… Jeg holder så meget af dig.. Der, så er det sagt!

Hunden Jasper
(…)

Herr Sortseer
Husker du første gang vi mødtes? På internatet på Bellavej? Det gør jeg! Som var det i går. Da jeg satte mig ned på hug, ved det lille bur i hjørnet, og kiggede ind gennem tremmerne. Det var mørkt derinde, og jeg kunne ikke se andet end et omrids..som en lille bunke klude, der lå sammentrykket der…helt inde i hjørnet. En lille bunke klude, som nogen havde smidt væk. Jeg sad længe der, Jasper. Længe sad jeg der. Det var som om tiden stod stille. Alt blev stille. Og så pludselig hørte jeg det.. Dit uregelmæssige, spæde åndedræt.. Da smeltede mit hjerte, Jasper, Det var som om mørket forsvandt. Længe sad jeg blot der, lyttende…Og da du så endelig krøb hen til tremmerne, ind i lyset, da jeg så ind i dine øjne for første gang…da jeg gennem tremmerne mærkede din kolde snude mod min..Da vidste jeg, at du var min – og jeg din.

Hunden Jasper
(…)

Herr Sortseer
Og da så Irene, år senere, gik bort…Jeg tror ikke jeg havde klaret det uden dig, Jasper. Det tror jeg ikke. Jeg var et mørkt sted.. fortabt. Men nu trak du mig tilbage i lyset… Det skal du have tak for. Det var det, jeg aldrig rigtig fik sagt. Tak, Jasper!

Hunden Jasper
(…)

Herr Sortseer
…Men hvad er det? Bedrager min øjne mig? Er det et glimt af genkendelse, jeg ser i dine glasklare øjne? Et glimt af liv..kærlighed i dine øjnes spejl?..Man ved jo aldrig…aldrig med sikkerhed…Er du der? Er du der, Jasper? Giv mig et tegn!…

Herr Hvidjuul
Så er jeg tilb….Nej men sig mig, hvad laver De der på Gulvet?

Herr Sortseer
Intet!.. Et øjebliks ubetænksomhed, ikke andet. Jeg snublede…faldt…Det er overstået nu. Jamen så stå dog ikke bare der, menneske! Hjælp mig op!

Herr Hviidjuul
Jamen selvfølgelig…Sig mig, græder De?

Herr Sortseer
Vær nu ikke absurd! Mine øjne løber i vand, det er det hele. Og kan det undre Dem? Luften er så tør herinde. Pejsen..Røgen. De lufter jo aldrig ud. Hvorfor lufter De aldrig ud? Intet under at man bliver helt rundt på gulvet.

Herr Hviidjuul
Det er dog ellers Dem, som altid klager over kulden, blot jeg sætter et vindue lidt på klem. Men nu åbner jeg op, se..

Herr Sortseer

Nej, lad det være. Jeg er mig selv igen. Sæt Dem ned. Fortæl mig i stedet hvad De har bedrevet, der ude i den store verden. Fik de mærket den sådan rigtigt i dag? Modbydeligt koldt, ikke sandt?

Herr Hviidjuul
Det ved jeg nu ikke. Snarere blæsende, vil jeg sige. Der er skred i tingene, alt er i bevægelse. Morgendagen skabes i den storm, der raser i dag, og jeg føler virkelig, at vinden blæser fra en gunstig retning. Der er håb i luften, min ven. Forandringer. Det gamle må bukke og forføje sig fra scenen. En ny tid, med nye tanker står for døren.

Herr Sortseer
De er endnu mere irriterende velfornøjet, end De plejer at være, ser jeg. Hvor har De været? Ikke på værtshus igen, håber jeg?

Herr Hviidjuul
Nej, De kan være ganske rolig. Men sandt at sige, kvier jeg mig ved at fortælle Dem, hvad jeg har lavet. Jeg frygter, at De vil le mig lige op i ansigtet.

Herr Sortseer
Det er der en overhængende fare for, det nægter jeg ikke. Men De er et voksent menneske, hvad bryder De dem om andres hånende latter? Hav dog lidt selvrespekt, menneske. Tro lidt på Dem selv. Til helvede med andres latter. Alt for ofte er latteren blot dække for det skrig, som trænger sig på. Det ved De vel? Og begynder man først at skrige, så er det jo ikke sikkert at man kan holde op igen. Latteren tilhører både humoristen og kujonen. For den første er den et våben, for den anden et skjold. Fortæl mig nu, hvor har De været?

Herr Hvidjuul
Som de vil. Jeg har været til POLA.

Herr Sortseer
Til hvad?

Herr Hviidjuul
Til POLA. Et politisk laboratorium. Hos Alternativet. Se, nu ler De! Jeg vidste, De ville le!

Herr Sortseer
Nej. Jeg ler ikke. Se på mig! Ser De blot antydningen af et smil?

Herr Hviidjuul
Nej.

Herr Sortseer
Nej. Jeg ler ikke. Jeg kender Dem, Herr Hvidjuul, og det bedre end De måske tror. Jeg ved, at De vil det bedste, håber det bedste. For alle mennesker. Og nu gør De det bedste, tilmed. Det bedste, De har lært. Det bedste, De kan, med Deres forudsætninger og under de omstændigheder, som De nu engang befinder Dem i. Sig mig, hvad skulle der være latterligt ved det? På en måde misunder jeg Dem.

Herr Hviidjuul
De overrasker mig, Herr Sortseer. Det må jeg sige. Det havde jeg ikke ventet af Dem.

Herr Sortseer
Nej, De gør Dem ingen høje tanker om mig. Det har De demonstreret ved flere lejligheder, tak.

Herr Hvidjuul
Det er ikke rigtigt. Sandt at sige så…Herr Sortseer…Jeg værdsætter dem meget højt!

Herr Sortseer
Åh, så hold dog kæft, menneske. De er jo ikke til at holde ud.

Herr Hviidjuul
Det er bare…Jeg håber virkelig, at det ikke er rigtigt. Det man siger. Om Alternativet. Om Uffe.

Herr Sortseer
Hvilket?

Herr Hviidjuul
At det er et klovneparti. At han er en klovn. At vi alle sammen, i sidste ende, er helt til grin.

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s