December – Akt IV

christmasDagens kaldenerlåge: Tor Nørretranders

 

December – et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (som stadig er udstoppet)

Akt IV

Herr Hvidjuul
Det var da noget af et resul..

Herr Sortseer
Nej!

Herr Hvidjuul
Ja, selv om det var den vej, vinden blæste, så..

Herr Sortseer
Nej!

Herr Hvidjuul
De vil ikke tale om det?

Herr Sortseer
NEJ! Det ved gud, jeg ikke vil! Rigeligt er vist sagt i den forbindelse, synes De ikke? De må stille deres hunger efter platituder og ligegyldigheder andetsteds. De er i dannet selskab her, glem ikke det! Det er dog forstemmende, som medierne med deres taktstokke og megafoner kan hensætte en hel nation i en så massiv psykose. En masse-psykose, det er hvad, det er! Og nu hvor den er overstået, kan vi så komme videre til den næste. Det hører aldrig op.Og det er godt det samme.

Herr Hvidjuul
Julehumøret har stadig ikke indfundet sig, ser jeg. De burde komme noget mere ud. Altid sidder De her ved pejsen, med deres tunge bøger, og Jasper fredfyldt hvilende for deres fødder. Men væggene ligesom trænger sig sammen om Dem, synes De ikke? De går glip af meget på denne måde, Herr Sortseer, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om denne isolation ikke er skadelig for Deres…konstitution? De burde komme lidt mere ud. Mærke Verden, De ved.

Herr Sortseer
Mærke Verden? De Spøger? De erindrer vel hvad der skete sidst, da jeg, på Deres foranledning og i Deres selskab, drog ud for at mærke verden? Nå? De tier? Jeg tillader mig så at betragte den sag som værende uddebatteret. Desuden var jeg skam ude i går, hvis De endelig vil vide det.

Herr Hvidjuul
Åh ja, De var selvfølgelig nede for at stemme, det glemte jeg rent.

Herr Sortseer
Nej, det ved gud jeg ikke var. Må jeg være fri. Tror De jeg kryber ned i gymnastiksalen på den lokale skole og sætter et fedtet x på et stykke papir – som en lydig køter – blot fordi herrerne på parnasset kalder? Jeg troede ærligt talt ikke, at De tænkte så lavt om mig. Giv mig noget at stemme om, så møder jeg gerne op, af egen fri vilje, og med en kvalificeret stillingtagen. Men dette dilettanteri? Nej. Jeg var nede efter cerutter, det var det hele.

Herr Hvidjuul
Men De har en forbandet pligt til at stemme! Hele vor demokratiske arv, det demokrati, som de der kom før, ofrede blod, sved og tårer for? At De ikke skammer Dem!

Herr Sortseer
De taler til mig om pligter? Men man har pligt til så meget, ikke sandt? Er det ikke hvad disse skønånder har fortalt os, de sidste fire dage? At vi har pligt til at komme hinanden ved? Ikke blot at se næsten som middel, men som et mål i sig selv? At være mindre selvoptagede, mindre angste, mindre forkrøblede, kort sagt? Er det ikke vores pligt? Og hvordan synes De så det går, med disse forpligtelser? Nej, min samvittighed er ren. Et sandt demokrati leves hver dag, ellers kan det være lige meget. Og det er lige meget, i denne tid, i denne kultur. Ser De da slet ikke det? Måske er det Dem, der burde komme lidt mere ud, Herr Hviidjuul? Hmm?`Mærk Verden lidt, hinsides denne bløde lænestol, frarøvet pejsens betryggende varme.

Herr Hviidjuul
Men netop derfor er det jo så velgørende med denne lille julekalender. Vi bliver mindet om det, som vi tilsyneladende hele tiden glemmer! Se nu bare hvad Tor Nørretranders skriver om hvordan vi skaber et bedre liv i 2016. Det er da stærkt: ”Ved sammen at fjerne alt det, der får os til at bekymre os og være urolige for, om vi lykkes: øget ulighed, kortsigtet grådighed, ødelæggelse af fremtiden, mangel på tryghed og socialt sikkerhedsnet, ånd, frodighed og frihed. Med andre ord: den siddende regering.”

Herr Sortseer
Ja, det er jo nydeligt. Vidste De, at jeg engang var meget tyk? Ja, det kan være svært at tro, når man ser mig nu, men det var jeg altså. Nogle kaldte mig endda fed, bag min ryg. Selv oplevede jeg det som et stort problem. Jeg ønskede ikke at være tyk, jeg forstod til fulde de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af min fedme. Alligevel tabte jeg mig ikke. Indtil den dag, hvor jeg klagede min nød til min sidemand ved et større selskab. Vi var netop gået ombord i den anden hovedret, en kalvefilet Printainaire hvis jeg husker ret, da jeg pludselig og til stor overraskelse for mig selv udbrød: ”Jeg er så træt af at være tyk!” Hvortil min sidemand, en mand med mange år bag sig i diplomatiets tjeneste, svarede: ”Så spis noget mindre!” Dét var i sandhed et vendepunkt for mig! Og her sidder jeg så, mange år senere, slank som en ål!

Herr Hvidjuul
De spøger?

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s