December – Akt III

christmas

Dagens kalenderlåge: Hella Joof

December – et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (som nu er udstoppet)

Akt III

Herr Hvidjuul
Har De slet ikke noget at sige? De har stort set ikke sagt et ord siden i går.

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul

Jeg kan ikke holde denne stilhed ud. Vi er nødt til at tale om det, der skete i går.

Herr Sortseer
Er vi det? De kan jo tale med Jasper. Se om han har noget at sige?

Herr Hviidjuul
Hør, jeg ved at ord ikke er megen trøst, men jeg er så usigeligt ked af det, der skete. Skylden er min alene, det indrømmer jeg. Men De må medgive, at med alt det postyr omkring isbjørnens indhegning, så ville selv et bedre menneske end jeg kunne blive befippet.

Herr Sortseer
Befippelse? Det er Deres undskyldning? Befippelse? Spar mig, menneske!

Herr Hviidjuul
Ikke en undskyldning, nej, skylden er som sagt min alene. Men dog en forklaring. Det var min hånd, der slap snoren i et uopmærksomt øjeblik, ja, men De må da indrømme, at omstændighederne..

Herr Sortseer
Omstændigheder?! Der er altid omstændigheder, og det ved De udmærket godt. Skulle vi hver eneste gang gøre rede for omstændighederne, blev vi aldrig færdige. Omstændighederne er hvad de er, og nu ligger Jasper der, helt stille! Som man kunne forvente, omstændighederne taget i betragtning: At lade en hund løbe frit omkring – i Bengt Holsts Zoologiske Have af alle steder – Hvad forventede De egentlig, der ville ske?

Herr Hviidjuul
I det mindste fik vi dog en form for kompensation. Og vi fik ham jo også med hjem igen. Sådan da..

Herr Sortseer
Kompensation? Kompensation?! ”Åh, det må de meget undskylde, Herr Sortseer, vi var ikke klar over, at det var Deres hund. De må meget undskylde at vi, i vores iver for at demonstrere livets realiteter for en flok snotnæsede børn fra Skovtroldens Børnehave, kom til at skære bugen op på Deres livsledsager gennem de sidste 12 år. Men anlægger vi et rationelt og fornuftigt syn på det hele, kan De vel nok forstå, at døden er en del af livet, og at hvad De antog for kærlighed og hengivenhed i Deres hunds øjne, blot er at ligne med maskinstøj, som salig Descartes ville udtrykke det. Her har de to sæsonkort til Zoologisk Have, og så må De ellers have en god dag!”

Herr Hviidjuul
I det mindste fik de ham syet fint sammen igen. Som han ligger der ved pejsen, er det næsten ikke til at tro, at han ikke bare sover.

Herr Sortseer
Ah ja, ild i pejsen, en sovende hund, og så en god tung bog i hænderne. I sandhed ’det gode liv’. Så sandt, så tilsyneladende. Som en hund, der tilsyneladende sover..

Herr Hviidjuul
Nej, der sætter jeg grænsen. Nu begynder De ikke med Hella også? Jeg kan godt lide Hella! Hende rører De ikke ved! Hvad hun siger er godt og rigtigt, og det skal De ikke grise til med Deres beskidte fingre. Nok er De i sorg, det forstår jeg, og det beklager jeg, da skylden indirekte er min, men der må dog være en grænse.

Herr Sortseer
Rolig nu, Herr Hviidjuul. De hidser dem jo op, og det helt uden grund. For det første overrasker det mig, at De sådan kan forledes til at tro, at jeg føler sorg, blot fordi gamle Jasper nu ikke er helt så meget til stede iblandt os, som han var i går. Jeg fristes til at tro, at De slet ikke hørte efter, da vi i går talte sammen? Eller også forstod De ikke hvad jeg sagde? Det får være. Hvad Hella angår, kan De være ganske rolig: Jeg kan skam også godt lide hende, selv om jeg aldrig har mødt hende. Det er let på afstand at holde af mennesker, sværere når de kommer tæt på. Og hvad hun siger lyder skam også rigtigt og fornuftigt. Men der er jo altid omstændigheder..

Herr Hviidjuul
Hvad sigter De til?

Herr Sortseer
Jeg gør blot opmærksom på, at der jo altid, som allerede sagt, er omstændigheder. Og at det gode liv, hvor hunden rent faktisk snorker ved pejsen, kun tilsyneladende er det samme, som det hvor hunden ligger udstoppet med vat og papir. Ildens varme, stolens magelighed, kærligheden i hundens øjne – om den så er ægte eller blot et spejlbillede i øjne af glas – alt dette er omstændigheder, som naturligvis må tages med i betragtning.

Herr Hviidjuul
Jeg forstår ikke?

Herr Sortseer
Jeg forsøger mig med en metafor, min kære. Det er sikkert en dum metafor, uden relevans, Bryd ikke Deres lille hoved yderligere med det.

Herr Hviidjuul
Uf, hvor kan De dog være kold og nedladende. Det klæder Dem ikke, sorg eller ej.

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om! Men nu vil jeg gerne have lidt fred og ro til at læse. Bare læse lidt her foran pejsen, med gamle Jasper trygt hvilende for mine fødder.

Herr Hviidjuul
Hvad læser De?

Herr Sortseer
Åh, ikke noget der vil interessere Dem, omend der er tale om en såre interessant bog. ”Drengen der voksede op som Hund”, hedder den. Forfatteren er Bruce D Perry. Den handler om omstændigheder…

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s