December – Akt II

christmas

Dagens Kalendelåge: Bengt Holst

 

December – et Melodrama i 24 akter:

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (som næsten ikke siger noget)

Akt II

Herr Sortseer:
En biolog? Man beder en biolog udbrede sig om ’det gode liv’? Jeg må le. Jeg ler. Hahaha. Ser De, jeg ler!

Herr Hviidjuul:
Nu ikke så skadefro, Deres sarkasme gør Dem ingen ære, Herr Sortseer. Her er ikke tale om en hvilken som helst biolog. Bengt Holst er ikke blot biolog. Han er videnskabelig direktør for Zoologisk have i København, og formand for det Dyreetiske råd. Og så erindrer De nok, at han opnåede en vis berømmelse, som en ’fornuftens stemme’ i den storm af vrede, som ramte Danmark i forbindelse med parteringen af en giraf.

Herr Sortseer:
A’Hva?

Herr Hviidjuul:
Det kan da ikke have forbigået Deres opmærksomhed? Stormen mod Danmark i 2014? Forargelsen? Dødstruslerne? Det for en gangs skyld upassende føleri? Alt sammen fordi den stakkels lille giraf, Marius, skulle dø. Sandt at sige var jeg heller ikke selv begejstret for en så åbenlys demonstration af eksistensens iboende brutalitet, denne udstilling af en Girafs inderste, bogstaveligt talt. For hvis man åbner bugen på en giraf, og ikke finder andet end kød,blod, et hjerte der ikke længere slår – stilhed hvor sjælen burde bo – hvad kan man så forvente at finde i bugen på et menneske? Under hjernekistens låg? Ak, en væmmelig tankerække, den. Men bedst som jeg var ved at give mig mine følelser i vold, som afskyen og eksistentiel angst truede med at overvinde min forstand, netop da gjaldede Bengt Holsts rolige og lavmælte stemme gennem æteren, hans rationelle og fornuftige ord som en lise for sjælen. ”Døden er en del af livet”, sagde han, og det er jo så sandt, så sandt. Da blev jeg rolig. Helt rolig!

Herr Sortseer:
En fornuftens stemme, siger De? Det kan være, men det er da i så fald påfaldende, at et så fornuftigt menneske kan få sagt så meget vrøvl, på så lidt plads. 280 ord, 1549 anslag. Meget imponerende.

Herr Hviidjuul:
Igen vil De diskutere form. Kan De ikke bare tage denne lille julespøg for det, den er? Et lille lys der tændes hver dag i December, i en ellers mørk tid? Dette er hverken tiden eller stedet til større diskussioner om rigtigt eller forkert. Dette er et lille pusterum, hvor ganske almindelige danskere får mulighed for at fortælle alle os andre om, hvordan vi finder vejen til ’det gode liv’. Deres sortsyn og kværulanteri ødelægger den gode stemning. At De ikke skammer Dem!

Herr Sortseer:
Julefreden skal nok sænke sig, det behøver De ikke bekymre Dem om. Det gør den altid. Selv i første verdenskrigs skyttegrave blev der sunget julesange. Måske ikke videre fornuftigt, tingenes tilstand taget i betragtning, men ikke desto mindre sandt. Mennesket er ikke et rationelt væsen, det burde stå klart for enhver. Ikke mindst for en biolog, som har læst om intetheden i en girafs indvolde. Alligevel fremturer selvsamme biolog med flovsere, som: ” Brug hjernen til at tage beslutninger, men spørg gerne hjertet til råds.” Som biolog burde han vide, at man ikke sådan kan skille fornuft og følelser fra hinanden. Der findes ikke en fornuft, som ikke er baseret på følelser, de er del af det samme: Når De rationelt og fornuftigt har overvejet et problem, et hvilket som helst problem, i dage, måneder, år – det spiller ingen rolle – hvordan ved De så, hvornår de er nået frem til den rette løsning på problemet?

Herr Hviidjuul:
Det….Det har jeg jo regnet ud. Det har jeg tænkt mig frem til. Med min forstand. Min fornuft!

Herr Sortseer:
Ja, men hvordan ved De, hvornår de er færdig med at tænke? Hvornår De har overvejet problemet tilstrækkeligt? Hvordan afgør De, om Deres viden er tilstrækkelig? Og hvordan ved De, at den beslutning De endelig når frem til, er den rette, at den er truffet på et rationelt og fornuftigt grundlag?

Herr Hvidjuul:
Det….jamen det kan jeg jo mærke, ikke sandt?

Herr Sortseer:
Det føler De, kort sagt! Præcis ligesom det var en følelse der lå til grund for, at De overhovedet registrerede et problem værd at overveje til at begynde med, ender De, efter alle Deres åh så rationelle og fornuftige overvejelser med at FØLE, at De har ret. Åh, hvilken guddommelig komedie vi alle tager del i. Men scenelyset blænder, og menneskene tumler blinde, forblændede rundt. Åh, blændende fornuft, tag mig i din favn!

Herr Hvidjuul:
De trænger vist til lidt luft, Herr Sortseer. Det rabler for dem.. Lad os gå en tur.

Herr Sortseer:
Det kan vi ikke være uenige om. Hvorhen?

Herr Hvidjuul:
I Zoologisk have?

Hunden Jasper:
PIV!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s