December – Akt XXIV

christmas

December – et Melodrama i 24 akter

 

Akt XXIV

 

En 41-årig mand blev natten til torsdag fundet død i sin lejlighed i den indre by. Politiet tiltvang sig adgang til mandens lejlighed i går aftes, efter at de blev tilkaldt af naboer, som mente at have hørt tumult på adressen. Betjentene fandt mand død.

Det er endnu for tidligt at sige noget om dødsårsagen, fortæller efterforskningsleder Leo Møller til Dagbladet. Han tilføjer, at der for nuværende ikke er tegn på, at der er sket en forbrydelse. Indledende rapporter om, at der blev hørt skud fra lejligheden, afvises af Leo Møller som ”ren spekulation”.

Der afholdes ligsyn på tirsdag, hvor dødsårsagen forventes endeligt afklaret. Indtil da har politiet ikke yderligere kommentarer, lyder det fra Leo Møller. Fra sædvanligvis pålidelig kilde har Dagbladet dog erfaret, at manden. da han blev fundet tidligt torsdag, formodentlig allerede havde ligget død i nogen tid…

.

.

.

.

Tæppe!

.

.

.

.

De har overværet:

December – Et Melodrama i 24 akter

.

.

Idé og Tekst:

Torsten Jacobsen

.

.

Musik

Intro:

How to Disappear Completely
Radiohead, “Kid A”, 2000, Parlophone/Capitol

 

Main Themes:

A Wolf at the Door (It Girl. Rag Doll.)
Radiohead, “Hail to the Thief”, 2003, Parlophone.

 

Climbing Up The Walls
Radiohead, “OK Computer”, 1997, Parlophone/Capitol

 

Exit Music:

The Tourist
Radiohead, “OK Computer”, 1997, Parlophone/Capitol

 

Additional music:

Requiem For My Friend
Zbigniew Preisner, 1998, Erato Records

 

A Love Supreme
John Coltrane, 1965, Impulse! Records

 

Ornithology
Charlie Parker/Benny Harris, 1946, Dial

.

 

Tak Til

Information (for at lade musen lege på bordet…)

Alle 24 ’Kalenderlåger’ (for uvurderlig inspiration)

.

.

.

.

 

Advertisements

December – Akt XXIII

christmasDagens Kalenderlåge: Bertel Haarder

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (Død og borte)

Akt XXIII

Herr Sortseer
Så blev det alligevel Jul! Her kommer jeg med træet! Det er næsten for stort, jeg kunne knap få det ind i entréen. Vi kommer nok til at skære lidt i toppen…eller måske i bunden? Ja, hellere i bunden, der er mest fylde…Har De….Nej, men sig mig…Hvorfor sidder De der…i mørke?

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Og ilden? Den er gået ud, ser jeg? En kold og udslukt pejs bidrager ikke just til julestemningen. De kunne nu godt have lagt lidt på..gjort Dem lidt umage…Jasper….Sig mig, hvor er Jasper?

Herr Hviidjuul
Død og borte…

Herr Sortseer
Det er jo som man tager det..har De flyttet ham ind i sov…

Herr Hviidjuul
Hvad er Dette?

Herr Sortseer
Åh…Nu forstår jeg..

Herr Hviidjuul
Vil De ikke nok være venlig at forklare mig, hvad dette er?

Herr Sortseer
De har været i mine private gemmer, ser jeg? Var det nu også nødvendigt? Nu er det hele jo ødelagt..sikke en skam!

Herr Hviidjuul
Jeg ledte efter lidt pynt til træet. Selv har jeg ikke noget, så jeg tænkte at De måske…og så fandt jeg dette..bagerst i skabet…Hvad er dette for noget?

Herr Sortseer
Omstændigheder, min kære. Ikke andet end omstændigheder! Gør os nu begge den tjeneste, at glemme alt om det. Læg det til side, og tænk aldrig på det igen. Så går vi sammen ind og pynter træet, og alt kan blive som før…

Herr Hviidjuul
OMSTÆNDIGHEDER?? Sig mig, er De da fuldkommen vanvittig, menneske?! HVAD ER DET HER FOR NOGET?!

Herr Sortseer
Det er en konvolut, min ven. Ikke andet! Det er en konvolut, som De der så hårdt knuger i Deres hånd..en bagatel, virkelig..

Herr Hviidjuul
FRA HENDE!! FRA HENDE!! Adresseret til mig! TIL MIG! Og den har de holdt fra mig! Den har de åbnet, mens jeg…Og Brevet?! HVOR ER BREVET?

Herr Sortseer
Brevet? Det har jeg såmænd brændt…

Herr Hviidjuul
Brændt??!…DE….men jeg…Hvad stod der i det…Hvad har hun skrevet… til mig?

Herr Sortseer
Nej, men kæreste dog! Hvor lavt De dog tænker om mig. Skulle jeg have læst et brev, som ikke var stilet til mig selv? Stukket snuden dybt i Deres sager? Nej, man er vel et anstændigt mennes…

Herr Hviidjuul
HVAD STOD DER I BREVET??

Herr Sortseer
ÅH, fri mig dog for Deres anklagende tonefald! Denne højrøstede patos! Der stod det sædvanlige! Er De så tilfreds? Der stod det sædvanlige ævl, sovset ind i sukrede ord..hun skriver som et barn, hende Deres livs lys..Vidste De det?…Tro..Håb…Kærlighed…Det sædvanlige nonsens!.. Jeg husker det såmænd ikke i detaljer..Det ene er svært at skille fra de andre, jo..

Herr Hviidjuul
De…andre..?

Herr Sortseer
Åh, såmænd..Hun skriver fra tid til anden…Altid det samme…At man dog ikke kan blive fri!

Herr Hviidjuul
Og det har du skjult for mig…Det har du holdt skjult?…Men hvorfor dog…hvorfor har du gjort det…mod mig…?

Herr Sortseer
Ah, pas nu på min ven…tonen…De bevæger Dem på farlig grund…pas nu på!

Herr Hviidjuul
Al denne tid…al denne tid…spildt….mens du…Nej, det er umuligt…du vidste det…hele tiden…

Herr Sortseer
De insisterer? Godt, så lad da maskerne endelig falde! Måske kunne det ikke være anderledes..Sådan som du er..som vi er…som omstændighederne er…

Herr Hvidjuul
…Og jeg…jeg lod det ske…det ser jeg nu…Åh gud, hvordan kunne jeg dog være så blind?…

Herr Sortseer
Nej, Vær nu ikke så hård ved dig selv..Intet sker i denne verden, som ikke var forudbestemt til at ske…det forstår du nok? Enhver ny erkendelse er blot endnu et skridt på vejen mod det endelige forlis..du lægger alt for megen betydning ind i denne, din nyvundne indsigt..I virkeligheden er intet forandret…Alt er præcis som før…skal vi så få pyntet det træ?

Herr Hviidjuul
Hvorfor?! Hvorfor ville du dog gøre det mod mig…Jeg forstår det ikke…jeg forstår det virkelig ikke…

Herr Sortseer
Nej? Du forstår det slet ikke? Måske husker du slet ikke? Hvilken forfærdelig tilstand jeg fandt dig i, dengang…for længe siden…?

Herr Hviidjuul
Jeg var…forladt…jeg…

Herr Sortseer
Smidt væk, var du! Husker du ikke det? Nej, det må gøre for ondt at tænke på, det forstår jeg jo nok…Smerte har du altid haft det svært med, ikke? Et held at jeg kom forbi, og fandt dig der…plejede og passede dig…hjalp dig tilbage til livet…husker du da slet ikke det?

Herr Hviidjuul
…Livet…og det kalder du et liv…selv nu…denne løgn….livet, siger han…

Herr Sortseer
Jeg så jo straks, hvor galt det stod til med dig. Så ganske uforberedt på livets omskiftelighed..dets mere grusomme aspekter…Jeg har skærmet og beskyttet dig, min ven..ikke andet…og her sidder du så foran mig nu…resultatet af alle mine anstrengelser…Ecce Homo!

Herr Hviidjuul
…Det får aldrig ende..

Herr Sortseer
Sludder og vrøvl! Som du dog tager på vej! Døren er lige der. Og den er ikke låst. Der er ingen som holder dig tilbage..mindst af alle jeg! Kast dig dog ud i det! Løb ud og få fyldt posen op, ligesom alle de andre…lev dog lidt, menneske…Hvem ved? Måske møder du hende derude…igen? En dag hvor du mindst venter det? Ja, såmænd…en dag hvor du igen træt og udslukt vandrer viljeløst rundt i det store supermarked..sammen med alle de andre…rækker ud efter endnu en pakke fint hakket kød…så mærker du en hånd…og der står hun! Rækkende ud efter de selv samme sørgelige rester…så ser du endelig lyset igen, min ven. Det er jeg sikker på! Helt sikker! Gå du bare…jeg venter her så længe…

Herr Hviidjuul
Du…venter?….Her…på mig…? Og hvad nu, hvis jeg ikke kommer tilbage?

Herr sortseer
Ha! HAHAHA! Det er skam en risiko, jeg er villig til at løbe! Lyset blænder kun for en tid, min ven…Nej, du kommer tilbage..Du kommer altid tilbage…til mig! Det ser du vel?

Herr Hviidjuul
Det ser jeg…ja…endelig ser jeg det. Det kan vi slet ikke være uenige om…Jeg ser også hvad jeg derfor må gøre…

Herr Sortseer
Næh, men dog…du har også fundet din julegave, ser jeg? Og åbnet den allerede? Den slags sømmer sig ellers ikke for artige drenge, vel? Men nuvel. Gjort er gjort. Hvad synes du om den?

Herr Hviidjuul
Den er nydelig, det må jeg sige..tungere end jeg troede…jeg har aldrig holdt sådan en før…ikke en ægte…Det er en nydelig pistol…tak!

Herr Sortseer
Åh, selv tak! Jeg tænkte straks på dig, da jeg fik øje på den…du trænger til beskyttelse, tænkte jeg…et værn mod ondskab, i disse tider…

Herr Hviidjuul
Tak!… Tak for alt, Herr sortseer!….og…Undskyld!

Herr Sortseer
Ha! Du peger den på mig?! HAHAHAHAHAHA!! Vær nu ikke absurd, menneske! Læg den ned…Den er skam ladt…Læg den nu fra dig, inden der sker ulykker…HAHAHAHAHA!

Herr Hviidjuul
Åh, denne evige latter…jeg holder den ikke ud mere…jeg holder dig ikke ud mere! Forstår du ikke det?

Herr Sortseer
Jeg forstår ikke andet, end at du endelig helt har mistet forstanden… Hvilket spild! Det er virkelig en skam! Men jeg kan ikke lade dig skyde mig…det forstår du vel…Ja, hvad skulle det dog nytte…?

Herr Hviidjuul
Tilgiv mig, Herr sortseer…men det er, som du altid siger…i sidste ende har jeg egentlig ikke noget valg…

Herr Sortseer
..Nu tæller jeg til tre, og inden jeg er færdig har du lagt pistolen fra dig! Gå Du hellere ud…ud af døren!…Ellers må jeg tvinge den fra dig…nu er du advaret….Eeen….Tooooo….

lyden af håndgemæng…møbler væltes….krus og tallerkner knuses….så et øjeblik – helt stille….

*BANG*

December – Akt XXII

christmasDagens Kalenderlåge: Josefine Klougart

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet)

Akt XXII

Herr Hviidjuul
Kommer jeg for sent? Er jeg gået glip af det hele?

Herr Sortseer
De gik glip af den glimrende frokost, jeg stillede Dem i udsigt i morges. Det er det hele. Men da De ikke var her, så måtte jeg jo spise lidt mere selv. Held i uheld, som jeg ser det…

Herr Hviidjuul
Åh, Det må De altså meget undskylde. Jeg gik en tur, og glemte helt tiden. Sandt at sige var mit ur gået i stå, så…

Herr Sortseer
Held i uheld, som sagt! Jeg har rigtig smovset! De behøver altså ikke undskylde. Faktisk er jeg jo på en måde Dem tak skyldig, ikke?

Herr Hviidjuul
De er alt for generøs. Men det er nu sjovt som tingene ændrer sig, ikke? For ikke så mange dage siden, ville De være eksploderet hvis jeg sådan lod Dem sidde alene tilbage. Og nu, ikke en mislyd. Det er meget bedre sådan, synes De ikke? Mere roligt…civiliseret…

Herr Sortseer
Nu, hvor vi har dannet fælles front, mener De? Ja, jeg må indrømme at de sidste par dage har været behagelige. Det er nu bedre at komme godt ud af det med hinanden, ikke sandt? I stedet for al det mundhuggeri, kævl og strid! De har forandret Dem, Herr Hviidjuul! Og det til det bedre. Eller også er det jeg selv, som langsomt slides mere rund i Deres selskab? Bedre er det i hvert fald, det er er sikkert og vist. Men sig mig..Hvor har De været? Jeg troede ikke De agtede at begive Dem ud mere? Så meget lod De mig da forstå, forleden?

Herr Hviidjuul
Ak, Det er sandt! Men så her til morgen følte jeg alligevel en trang til at få rørt mig lidt. Så jeg besluttede mig for en rask spadseretur, inden frokost. Men vil De tro det? Da jeg først kom ned på gaden, ja så anede jeg ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg anede vitterligt ikke mine levende råd! Så jeg begyndte blot at gå, ned ad gaden, helt uden tanke. Og da jeg endelig stoppede op, og besluttede mig for at gå hjem igen..ja, så anede jeg knap nok hvor jeg var..

Herr Sortseer
Jamen dog. Måske er De altså bedst tjent med for fremtiden at holde Dem her ved ilden. Sammen med mig…og Jasper, selvfølgelig? De udsætter Dem jo for en vis risiko, menneske, hvis De sådan tumler konfus rundt i gaderne. Og samtidig gik De som sagt glip af en særdeles mættende frokost!

Herr Hviidjuul
Jeg tror det næsten! Er der forøvrigt nogle rester tilbage?

Herr Sortseer
En smule pølse, og lidt sildesalat. Det er det hele. Jeg ventede virkelig længe på Dem.Lige så længe som jeg fandt det anstændigt! Men til sidst måtte jeg jo gå ombord i retterne. Det forstår De vel? Hvorfor skulle vi dog begge gå sultne? Det ville ikke tjene noget formål!

Herr Hviidjuul
Nej, tænk ikke mere på det! De må ikke føle dårlig samvittighed. Fejlen er min alene, det giver sig selv. Det skal De ikke tænke mere på! Jeg insisterer!

Herr Sortseer
He, jamen så er De ikke alene! Næh, De er skam i godt selskab! Josefine Klougart insisterer skam også!

Herr Hviidjuul
Gør hun det? På hvad dog?

Herr Sortseer
På at der skal være højere til loftet, såmænd. En metafor, naturligvis. Hun sigter til det åndelige klima, her til lands..

Herr Hviidjuul
Jamen det var da ualmindeligt anstændigt gjort af hende. Sådan at insistere på den måde!

Herr Sortseer
Ja, det må man sige. Og hun er jo ikke alene. Nej, tænk De blot tilbage på denne December. Hun er bestemt ikke den første, som insisterer på større anstændighed!

Herr Hviidjuul
Et gennemgående tema, ikke sandt? Og særdeles prisværdigt! Det er den slags høje tanker, som skønånder gør sig. Derfor er de værd at lytte til!

Herr Sortseer
Utvivlsomt. Men jeg får nu lyst til at delagtiggøre dem i en af mine egne tanker. Skøn er den ikke, og jeg gør jo ikke krav på at besidde nogen ånd af betydning. Alligevel tænker jeg, og det jeg i dag har tænkt, er dette: Jeg tror ikke at Josefine Klougart – eller nogen af de andre, for den sags skyld – har sig selv i tankerne, når de sådan insisterer på større anstændighed!

Herr Hviidjuul
Det tror De ikke?

Herr Sortseer
Nej! Det tror jeg ikke. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at jeg ved det ikke er tilfældet..Lidt kender selv en kælderånd som jeg trods alt til mennesket, ikke sandt? Så mærk Dem kun trygt mine ord!

Herr Hviidjuul
Så det er vi andre, som må udvise større anstændighed? Vi andre, som må ændre kurs? Det insisteres der på?

Herr Sortseer
Selvfølgelig! Er det ikke indlysende? Sig mig, hvad tror De Josefine Klougart vil gøre i 2016?

Herr Hviidjuul
Det ved jeg virkelig ikke…Det samme som de sidste år, sikkert? Skrive? Måske udgive en ny bog? Måske belønnes hun endda endelig med Nordisk Råds Litteraturpris? Det ville være velfortjent. Hun har gjort sig så stor umage!

Herr Sortseer
Det har hun! Og så kunne hun jo passende tage prisen med sig ud til Knebel Vig! Ja, hvis hun da ikke kommer for skade at tabe den ned af trapperne først. Det ville være en skandale! Nej, med sig til Knebel Vig kan hun tage den, og så løfte den insisterende op i morgensolens lys…Ser De det for Dem? Et bjergtagende billede! Hun kunne løfte den insisterende op i morgensolens lys, så guderne og alverden kan se! Se at det der var, var godt! Højere mod loftet kommer man næppe…Ikke i denne verden…i dette liv! Og livet – det må leves – det ser man klarest i morgenrøden! Med omhu og flid! Gør man sig blot umage, så står himmerigets porte altid åbne..Det ved alle skønånder! Og det bud bringer de kun alt for gerne med sig ned fra tinderne, igen og igen! Ned til os – de ventende masser – som med smerte i sjælen og himmelvendte øjne håber på godt nyt. Nej, insisterer på godt nyt!

Herr Hviidjuul
Et nådens bud?

Herr Sortseer
Nådesløst er det i hvert fald, hvis man ikke har blik for omstændigheder! Og morgensolen blænder, derude ved Knebel Vig. Solen brænder al tanke væk!

Herr Hvidjuul
Det lyder ikke rart?

Herr Sortseer
Det kommer an på hvem man er! Bøddel eller offer? Får eller Ulv?

Herr Hviidjuul
Men hvad med Dem selv, Herr Sortseer? De taler altid i tåger, og som Josefine jo siger, så kan man nemt begå fejltagelser, når man er i abstraktionen. De bliver nødt til at svare mig helt konkret: Hvad har De selv tænkt Dem at gøre anderledes? Hvad vil De bidrage med? Sådan helt konkret? Hvad kan jeg bidrage med?

Herr Sortseer
Det skal jeg sige Dem, min ven! I morgen vil jeg følge vore noble skønånders eksempel, og gå ud og købe et juletræ! Så kan vi pynte det sammen!

Herr Hviidjuul
Et juletræ? De? Hvad skal det dog hjælpe?

Herr Sortseer
Ikke det fjerneste! Det ser De vel?

Herr Hviidjuul
Men det er jo…meningsløst?

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om!

December – Akt XXI

christmasDagens Kalenderlåge: Lykke Friis

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet)

Akt XXI

Herr Sortseer
Hvordan har De det?

Herr Hviidjuul
Jeg har det udmærket, tak!

Herr Sortseer
Og Jasper?

Herr Hviidjuul
Ingen forandring…Han sover vist bare.

Herr Sortseer
Det er godt.

Herr Hviidjuul
Ja, det er det.

Herr Sortseer
Lykke Friis har det vist også godt.

Herr Hviidjuul
Det må man formode, ja.

Herr Sortseer
Det er godt.

Herr Hviidjuul
Ja, det er det.

Herr Sortseer
Selvfølgelig kan det altid blive bedre. Men for nu er det godt nok!

Herr Hviidjuul
Det er det.

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
Herr Sortseer, jeg vil gerne sige Dem tak!

Herr Sortseer
Hvorfor nu det?

Herr Hviidjuul
Ja, fordi…For alt hvad De har gjort for mig…

Herr Sortseer
Virkelig? Åh, det er nu ikke noget at tale om. Selv tak, min ven.

Herr Hviidjuul
Og når jeg tænker på alle de forfærdelige ting, jeg har sagt Dem…min opførsel…ja, jeg bliver helt flov..

Herr Sortseer
Men helt uden grund! De har ikke noget at skamme Dem over. Og jeg, for mit vedkommende…Jeg har blot gjort min pligt, som jeg ser den. Det er det hele. Der er skam ikke noget at takke for. Hvem ville ikke have gjort det samme – i mit sted?

Herr Hviidjuul
Måske…

Herr Sortseer
De er et menneske, Herr Hviidjuul, hverken mere eller mindre. Deres følelser får til tider overtaget, det er som det skal være. Følgelig ser De til tider ikke klart. Skulle jeg da vende ryggen til Dem af den grund? Nej, det ville klæde mig dårligt..

Herr Hviidjuul
De har ret. Nogle gange føler jeg blot…men så alligevel ikke…Jeg bliver til tider forvirret..forstyrret…

Herr Sortseer
Alt i sin orden, min herre. Omstændighederne spiller Dem et puds, ikke andet. Lærer De først til fulde at acceptere omstændighederne, så vil De finde fred!

Herr Hviidjuul
Jeg tror jeg begynder at forstå…Takket være Dem!

Herr Sortseer
Nej, men nu bliver jeg jo snart helt forlegen. Denne hyldestsang..Er De sikker på, at De er helt vel?

Herr Hviidjuul
Det er jeg næsten sikker på. Man går så let vild…derude i mørket..

Herr Sortseer
Det er det værste, som kan overgå et menneske, ved De nok?

Herr Hvidjuul
Hvilket?…Døden?

Herr Sortseer
Døden? Nej, men kæreste ven dog. Nej, vær nu ikke så naiv. Døden er der ingen grund til at frygte. Når den kommer…og det gør den…med absolut sikkerhed – Det ser De vel? – blot ved man ikke hvornår…aldrig hvornår… Nej, døden er der ingen grund til at frygte..For nogle kommer den skam som en udfrielse, mens andre tages mere på sengen. Men for langt de fleste er der ikke tale om nogen større ændring i tingenes tilstand..Blot er det sidste ord så sagt, det er det hele…og mon ikke det er derfor døden, for de fleste, virker så…uoverskuelig?…Tanken om ikke mere at have noget at skulle have sagt! Hvadbehager? Det kan nok få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste…

Herr Hviidjuul
”…Jeg skal ned under jorden, og du – du skal gå omkring i solen!”

Herr Sortseer
Lad mig gætte…Rimbaud? Den gamle seer? Ja? Men ved De, hvad han også sagde, den store digter, da døden endelig kom? Da den ikke mere lod sig fornægte: ”Hvor er jeg ulykkelig, hvor er jeg dog ulykkelig … Og jeg har penge på mig, som jeg ikke engang er i stand til at passe på!” Et nærmest profant udbrud, ikke sandt? Ikke helt på højde med hverken omstændighederne eller hans ufornægtelige geni? Nå, det får være…Frygt ikke døden, min ven. Et kort ubehag, og så …ikke mere..

Herr Hviidjuul
Hvis ikke døden, hvad er der så at frygte?

Herr Sortseer
Det værste der kan overgå et menneske, er at miste lyset. De sagde det jo selv, ikke sandt? At gå vild i mørket?

Herr Hviidjuul
Lyset….De mener kærligheden?

Herr Sortseer
Åh, jeg glemmer hele tiden, at De er romantiker… Kærligheden, ja… Det kan vi såmænd godt kalde det.

Herr Hviidjuul
Men den er vel ikke sådan at miste? Hvordan skulle det dog gå til?

Herr Sortseer
De ved vel hvordan det opstår? Lyset…Kærligheden, ikke sandt?

Herr Hviidjuul
Ved tilfældighed?

Herr Sortseer
Jah, det kan man sige. I det mindste ved første øjekast. Men nej, min ven. Der er skam mere system i den sag, end man vil forlede os til at tro..

Herr Hviidjuul
En kærlighedens metode? Næppe!

Herr Sortseer
Såmænd! De husker måske selv visse omstændigheder, hvor kærligheden for Dem havde mulighed for at spire? Hvor det spæde lys trængte sig på? Selvfølgelig gør De det..De er et menneske, som sagt.

Herr Hviidjuul
Det forekommer mig så fjernt nu…Men ja, også jeg har elsket!

Herr Sortseer
Så husker De måske det første øjeblik? Da De så hende for første gang?

Herr Hviidjuul
Den slags glemmer man ikke!

Herr Sortseer
Gør man ikke det? Så husker De vel også, hvordan det der først drog Deres opmærksomhed mod hende, var en simpel banalitet? Der stod De i mørket. Eller sad De? Lige meget..Der var De altså – i mørket – til en koncert, et middagsselskab, en fest, ja måske gjorde De blot Deres indkøb, da pludselig…Pludselig så De hende!

Herr Hviidjuul
Det er sandt!

Herr Sortseer
Og hvad fangede Deres opmærksomhed? Hendes figur, måske? Et særligt lys i hendes øjne? Måske noget så undseeligt som den måde hvorpå hendes ansigt tog sig ud i profil…eller den måde hendes hår faldt præcist rigtigt om hendes skuldre?

Herr Hviidjuul
Hun bed sig i underlæben, husker jeg…På den der måde…med det der blik…

Herr Sortseer
Og hvad tænkte De, da De så hende?

Herr Hviidjuul
Der går mit liv, tænkte jeg…

Herr Sortseer
”Der går mit liv!”…Det tænkte De! En noget højspændt tanke, men slet ikke ulig Dem. Det må jeg sige. Og blot fordi hun bed sig i underlæben, med det der blik…

Herr Hviidjuul
Nej, det var ikke blot det…Det var mere…Som besvarede hun et spørgsmål, jeg end ikke vidste jeg havde stillet…

Herr Sortseer
Jamen dog! De gør jo snart Rimbaud rangen stridig..Hvilken poesi! Et spørgsmål, som De ikke havde stillet! Meget præcist udtrykt! Og hvad var så dette spørgsmål? Ser De det nu?

Herr Hviidjuul
Hvad jeg…manglede? Hvad jeg mangler?

Herr Sortseer
Præcis! Hvad De selv manglede! Alt dette udtrykt i et blik, en læbes krumning…Det må jeg nok sige. Som læste De alle Deres længsler ind i denne kvindes krop og sind. Sig mig, kunne hun leve op til Deres forventninger? Og De til hendes?

Herr Hviidjuul
I begyndelsen….hun…ja…

Herr Sortseer
Ah, forelskelsen, ja. Naturligvis, sig ikke mere.. Jeg forstår! Og hvor længe holdt den, denne forelskelse? Hvor længe holdt De fast i lyset?

Herr Hviidjuul
Jeg ved ikke…Det…

Herr Sortseer
Åh, De bilder dem ind, at De stadig har del i det? Vel, måske har De endda ret..hvem ved? Men hun er her ikke mere, er hun vel?

Herr Hviidjuul
Nej…Nej…

Herr Sortseer
De har mistet hende…lyset…

Herr Hviidjuul
Ikke for altid…Nej…Det må De ikke sige!

Herr Sortseer
Jeg siger intet som helst. Det er vist for det bedste! Men uanset om De finder hende igen eller ej, så har De altid en tryg havn her hos mig! Det skal De vide! Det er Dét, som De i sidste ende bør være taknemmelig for! Det ser De vel?

Herr Hviidjuul
Det kan vi ikke være uenige om!

December – Akt XX

christmasDagens Kalenderlåge: Citybois

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet og glemt)

Akt XX

Herr Sortseer
Det er jo som en ond drøm…

Herr Hviidjuul
…Som man ikke kan vågne fra igen..

Herr Sortseer
Alt har ligesom peget frem mod netop dette øjeblik…Alt dét, der kom før…

Herr Hviidjuul
…Men vi så det ikke…Og nu, hvor sandheden ikke længere er til at skjule, ja så er det for sent..

Herr Sortseer
Jeg så det nu nok! Men nu er der ikke mere at sige. Der kommer et øjeblik i ethvert slag – enhver kamp – hvor nederlaget ikke længere kan drages i tvivl. Hvor det er…uafviseligt, så at sige!

Herr Hviidjuul
…Hvor man ikke kan gøre andet end at trække sine resterende kugler ud af spillet, og så gå hjem..Med hovedet bøjet i skam!

Herr Sortseer
Dette øjeblik er nu kommet!

Herr Hviidjuul
Nu er det her, dette øjeblik, ja…

Herr Sortseer
Ikke at det ikke kan blive værre, forstås. Det kan det selvfølgelig sagtens. Under så ugunstige omstændigheder må man forberede sig på det værste…

Herr Hviidjuul
…Barbarerne, der efter kampen marcherer ind gennem byens porte..Jublende og lykkelige…

Herr Sortseer
Plyndringer og voldtægt, ja…Det er dagens orden…Håb er der kun, for de der lykkes med at flygte..

Herr Hviidjuul
Men hvorhen? Hvor skal de dog finde fred?

Herr Sortseer
Det er jo som en ond drøm…

Herr Hviidjuul
Som man ikke kan vågne fra igen…

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
Men hvor er forældrene dog henne, i alt dette? Det er et spørgsmål, som uvægerligt trænger sig på!

Herr Sortseer
Det skal jeg sige Dem! De er inviteret med til festen, selvfølgelig! Ser De dem ikke? De står derovre, i regnen af konfetti! Sidder der back-stage, med en bajer i hånden, og et stolt smil på læben! De smiler, gør de, mens orgiet udspiller sig for øjnene af dem…mens på papiret granvoksne mænd og kvinder, røvpuler deres børn!

Herr Hviidjuul
Åh, pas nu på Deres sprog…Tonen, De ved…Censuren…

Herr Sortseer
Til helvede med tonen! Til helvede med censuren! Denne kulturelle pædofili lader sig alligevel ikke længere skjule…Nej, den udstilles dagligt…I bedste sendetid, tilmed! Man gør børn fortræd, min herre, og De bekymrer Dem om tonen??!

Herr Hviidjuul
Nej, men…Nej, De har ret, Herr Sortseer! Et sådant øjeblik kalder på sprogets værste gloser…De har ret!

Herr Sortseer
’Det gode liv’?!? Mens dette udspiller sig? Mens denne ubønhørlige maskine bare kværner derudad?! Må jeg være fri! Hvilket hykleri! Hvilken kynisme! Vanvid!

Herr Hviidjuul
Det er svært at finde ord…Det er sandt…

Herr Sortseer
Ikke for mig! Dette er en infantil kulturs sidste krampetrækninger! Det er, hvad det er! Når baren lukker, bryder det hele sammen…Bare vent og se! Så stirrer børnene på hinanden, med store bange øjne…og kalder på mor…

Herr Hviidjuul
Men mor kommer ikke?…

Herr Sortseer
Nej, det gør hun ikke….Her gives ingen kære mor! Ikke mere. Ikke længere! Død og borte er hun..et fix for meget…blot råddent kød i en gyde bag Magasin…med sprøjten stadig stikkende ud af armen..

Herr Hviidjuul
Det er slemt!

Herr Sortseer
Det bliver værre!

Herr Hviidjuul
Jo, såmænd!..

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Vi lever i en kultur, som æder sine børn!

Herr Hvidjuul
(…)

Herr Sortseer
Og Ulvene lusker omkring..skaldede små mænd på TV..hvide, desperate smil, sendeflader uden en ridse i lakken..Alle vil de have en bid! En lækker lille bid af kagen, såmænd! Og hvor de dog æder sig fede…svedige og fedtede bliver de..kendte, tilmed… mens blod og indvolde fortæres… men frygt ej! Den klarer man i Sminken! Glorien pudses nemt ren igen..Det store vaskeri, Ak ja! Den ene hånd vasker den anden…Hvad er der ellers at gøre? The show must go on! Stopper først dansen, får tanken ro og rum…Og det må for enhver pris undgås. Det siger sig selv!

Herr Hviidjuul
De har ret, selvfølgelig, men…Børn er dog robuste, ikke sandt? Er det ikke, hvad man siger?

Herr Sortseer
Det siger man. Man siger så meget..Måske tror man endda selv på det..Men det bliver jo ikke mere sandt af den grund! Det ser De vel?

Herr Hviidjuul
Jeg ved ikke om jeg kan udholde at se mere, overhovedet..

Herr Sortseer
Heller ikke jeg!

Herr Hviidjuul
Men man har jo intet valg…

Herr Sortseer
Intet valg overhovedet..Andet end da at vende ryggen til.

Herr Hviidjuul
Det skal fedt hjælpe!

Herr Sortseer
Her er ingen hjælp længere mulig. Nu må det gå sin gang. Lige lukt i helvede! Under almindelig applaus og latter, som gamle Kierkegaard så rammende udtrykte det..

Herr Hviidjuul
Måske er der alligevel håb? Nogle frø ligger jo dybt i jorden..ventende på de rette omstændigheder..I årtier kan de ligge der, gemt og glemt, indtil pludselig en dag…Måske…når alt først er brændt væk..så vil de frø spire?

Herr Sortseer
Et spinkelt håb, skulle jeg mene..

Herr Hviidjuul
Men dog et håb…?

Herr Sortseer
Om De vil! Længere kan jeg ikke strække mig..

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Gives der nogen undskyldning? Ja, jeg spørger blot! Findes der een eneste undskyldning for dette overgreb? For denne befamlen af uskyldige børns sjæleliv? For dette kulturens selvmord?

Herr Hviidjuul
Tjaeh….”De vil det jo selv!”…Den hører man da ofte…

Herr Sortseer
Ikke nogen videre god undskyldning, den!

Herr Hviidjuul
Det kan vi ikke være uenige om!

December – Akt XIX

christmasDagens Kalenderlåge: Lizette Risgaard

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet, men nyder alligevel sit otium)

Akt XIX

Herr Sortseer
Sig mig, er De stadig fornærmet?

Herr Hviidjuul
Jeg er ikke fornærmet, Herr Sortseer. Jeg er bare træt, såmænd.

Herr Sortseer
Ah, jeg kunne da ellers have svoret, at vores lille diskussion i går efterlod Dem lettere ond i sulet? Der sidder De med rynkede bryn, og mæler knap et ord. Hvor længe skal denne surmulen vare ved, tænker De?

Herr Hviidjuul
De hører aldrig efter, Herr Sortseer! Det er netop det, som jeg finder så trættende..Så uendeligt irriterende. De tænker blot Deres, og så går De videre ud fra det…Som talte De med Dem selv. Hvad er jeg, andet end en mur for Dem at spille bolden op imod? JEG ER IKKE FORNÆRMET, JEG ER TRÆT! Hører De?

Herr Sortseer
De føler, at jeg negligerer Dem? At jeg ikke tager Deres indvendinger alvorligt? Dette forhold finder De trættende…Irriterende…måske ligefrem…fornærmende?

Herr Hviidjuul
Det var dråben! Ikke et ord mere vil jeg spilde i strid med Dem! De er ganske umulig at føre en normal samtale med! Altid vender og drejer De mine ord, så de passer i Deres kram. Altid udleder De de mest urimelige konklusioner, og gør enhver almindelig, jordnær samtale, til et spørgsmål af enorm principiel betydning: Liv og død…frihed og tvang…ulve og får! Abstraktionerne tårner sig op, men når alt er sagt og gjort, så sidder De – ganske lille De – dog alligevel lige præcis her, sammen med mig, og det endda med rumpetten nedsænket i den samme, beskidte materie. Præcis som jeg, præcis som alle andre. Måske skulle De se at komme overens med det forhold, så jeg kan få noget fred?!

Herr Sortseer
Ikke dårligt! Slet ikke ilde! De tager ved lære, det må jeg give Dem!

Herr Hviidjuul
Ikke et ord mere, som sagt! Ønsker De at konversere om almindelige, dagligdags forteelser, så stiller jeg gerne op. Men ikke mere af dette…bragesnak! Jeg orker det ikke. Ikke i dag, ikke mere! Jeg er træt! Forstået?

Herr Sortseer
Nuvel, Det er forstået!

Herr Hviidjuul
Godt!

Herr Sortseer
I særdeleshed!

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
…Sikke et vejr, vi har haft i dag, hvadbehager? Hvad giver De mig? Og så med kun 5 dage til juleaften..

Herr Hviidjuul
…Jaeh..Det er bemærkelsesværdigt mildt, det må jeg sige…

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Ja, man må jo næsten frygte at det ikke når at blive hvid jul i år, ikke?

Herr HviidJuul
Det ser unægteligt sådan ud…

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Men landmændene…De er sikker glade, tror De ikke?

Herr Hviidjuul
Hvad får Dem til at sige det?

Herr Sortseer
Åh, jeg ved ikke…Noget er det milde vejr sikkert godt for? Men Ikke for børnene, naturligvis. For børn og barnlige sjæle er det selvfølgelig en skam..

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Mener De ikke det?

Herr Hviidjuul
Jo, såmænd!..

Herr Sortseer
(…)

Herr Hvidjuul
(…)

Herr Sortseer
Så De forresten kampen mellem Danmark og Sverige? I ’Debatten’, mener jeg..Sikke noget..

Herr Hviidjuul
Ja, sikke noget! Clement fik jo næsten ikke sagt et ord…

Herr Sortseer
Så svenskerne vandt, mener De? Hvem skulle nu have troet det? Men svært underholdende var det nu alligevel. Fremragende TV, intet mindre..

Herr Hviidjuul
Bestemt!

Herr Sortseer
(…)

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Tør man spørge til hvad De mener om Lizette Risgaard og hendes opskrift på det gode liv?

Herr Hviidjuul
Åh, jeg ved ikke…Hvem får dog den tanke at stave Lisette med ’Z’? Hvad er nu det for noget pjat?

Herr Sortseer
Ja, det var også min første tanke..Og hvad er Lisette dog egentlig for et navn, når det kommer til stykket? ’Lille Lise’, betyder det blot. Det kommer fra fransk, ved De nok?

Herr Hviidjuul
Ja, herre gud da! At navngive sit barn med et diminutiv..Hvad er den af? Ikke noget videre kønt signal at sende, synes De vel? ”Nu sender vi Lille Lise ud i den store, farlige verden!” Tak skæbne! Ikke just de største forventninger til barnets videre fremfærd, må man formode?

Herr Sortseer
Ha! Men hun har nu klaret sig godt, hende den Lille Lise! Det må De da medgive? Vidste De, at hun var næstformand i LO i 8 år, inden hun blev valgt som formand?

Herr Hviidjuul
Nej, det vidste jeg ikke! Nå, men det viser jo bare at skæbnen ikke kan læses i navnet alene..Heldigvis da. Ellers ville Numerologerne have endnu mere kronede dage…

Herr Sortseer
Ved De hvad en næstformand i LO tjener? Sådan cirka?

Herr Hviidjuul
Nej, det ved jeg faktisk ikke. Kommer det nogen ved?

Herr Sortseer
Sikkert ikke. Nå, men en næstformand i LO tjener i omegnen af en million kroner. Plus pension. Formanden tjener selvfølgelig lidt mere…

Herr Hviidjuul
Jah, hun har klaret sig over al forventning, den Lille Lise. Det må man sige!

Herr Sortseer
Ikke at hun er kommet sovende til det, naturligvis! Man må arbejde hårdt, og det i mange år, hvis man sådan vil til tops. Det må være svært sådan at opnå en god balance mellem familie og arbejdsliv, når man sådan stræber opad..Tænker De ikke det?

Herr Hviidjuul
Bestemt! Og så det tunge ansvar, ikke sandt? Det skal man ikke underkende. Næh nej, det slider, gør det.

Herr Sortseer
Men man må ikke glemme, at den Lille Lise kun har sine medlemmers ve og vel for øje. Ved De hvad markedsværdien er på sådan en uopslidelig og arbejdsivrig funktionær – på det private arbejdsmarked, mener jeg?

Herr Hviidjuul
Højere?

Herr Sortseer
Langt Højere! Alligevel bliver den Lille Lise i LO, hvor hun utrætteligt kæmper medlemmernes sag. Ligesom ham der kom før..Ham Børsten, De ved nok?

Herr Hviidjuul
De mener Harald?

Herr Sortseer
Harald, ja! Ham kommer vi nu til at savne!

Herr Hviidjuul
Det gør vi. Nordjysk lune, havde han. Og en utrættelig vilje til at kæmpe for balancen mellem familie og arbejdsliv i Danmark. Intet lå ham mere på sinde! Det ser man jo klart og tydeligt.

Herr Sortseer
Og nu tager den Lille Lise så stafetten! Det skal nok blive godt! For familierne, mener jeg. For balancen. Og for det gode, lange otium! En 8-10 gode år, inden graven? Hvad kan man dog forlange mere? Af livet, sådan i bred forstand?

Herr Hviidjuul
Det ved jeg virkelig ikke!

Herr Sortseer
Og dog..Kritiske sjæle kunne måske finde i hvert fald een grundlæggende fejl ved hele dette arrangement..Den hæderkronede Danske model, mener jeg..I hvert fald hvis man virkelig bekymrer sig om balancer, familier, og ’Det gode liv’…Men siden vi blot konverserer sådan helt jordnært…

Herr Hviidjuul
Kom De bare med det!

Herr Sortseer
Jeg tænker blot, at ønsker man ’det gode liv’ – balancen, otiummet, alt det der – så er det måske nok ikke verdens lyseste idé, sådan at låse en flok højtbetalte arbejdsnarkomaner inde i et lokale, indtil de har forhandlet vilkårene for det danske arbejdsmarked på plads..Et eller andet ved den model forekommer mig…betændt?

Herr Hviidjuul
Det kan vi ikke være uenige om!

December – Akt XVIII

christmasDagens Kalenderlåge: Martin Thorborg

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet og ydmyget)

Akt XVIII

Herr Hviidjuul
Tag den så! Kom så, gamle dreng! Du kan godt! Kom nu for fanden!

Hunden Jasper
(…)

Herr Hviidjuul
Jaeh, tag den så! Du vil jo gerne, ikke? Tag den så! Kom nu for helvede, køter!

Hunden Jasper
(…)

Herr Hviidjuul
Nu skal jeg vise dig hvordan…Se! Sådan her….HAPS!

Herr Sortseer
Sig mig, hvad i alverden er det, De foretager Dem?

Herr Hviidjuul
Årh, Det er gamle Jasper her. Han rørte på sig lige før…Jeg tænkte at jeg kunne få ham til det igen!

Herr Sortseer
Han rørte på sig, siger De? Og det er De sikker på? Fascinerende!

Herr Hviidjuul
Men nu vil han ikke mere, den gamle krikke! Ikke en tøddel rokker han sig! Jeg tror han driver gæk med mig..Kom nu, gamle jas!…se hvordan jeg gør…HAPS!

Herr Sortseer
Måske sætter han blot ikke tilstrækkelig pris på Genever? Har de prøvet at lokke ham med noget andet? En brunkage, måske? Det er trods alt snart jul.

Herr Hviidjuul
Sludder! Hvem sætter ikke pris på Genever? Dér! SE! Han strakte halsen lidt…Det er godt, min dreng! Bliv ved! Se mig!…..HAPS!

Herr Sortseer
Måske hvis De sætter ild til hans hale? Det burde nok kunne fremkalde en reaktion?

Herr Hviidjuul
Ah, De siger noget! Hvor er nu Deres lighter…

Herr Sortseer
Ja tak, så er det vist på tide at sætte en stopper for Deres barnagtigheder! En prop i Geneveren? Gamle Jasper er død som en sild, og det ved De udmærket godt!

Herr Hviidjuul
Det ved man da ikke med sikkerhed! Se på ham! Som han ligger der, er det slet ikke utænkeligt at han bare sover..

Herr Sortseer
Ak du milde! Deres medicin er ikke uden bivirkninger, det vidste jeg jo nok. Men når De sådan tager en overdosis – så tidligt på dagen – så kommer jeg jo helt i tvivl om, hvorvidt kuren er værre end sygdommen..

Herr Hviidjuul
Hvad fabler De om? Hvem er syg her? Jeg er ikke syg, hvis det er hvad De tror? Jeg har aldrig haft det bedre!

Herr Sortseer
Ser man det? Jamen så er alt jo i skønneste orden.

Herr Hviidjuul
Ja, ikke? Jeg føler mig stærk! Målrettet! Fuld af virkelyst…Nej eventyrlyst, såmænd! Jeg tror sågar jeg vil gå lidt ud..Se hvilke eventyr livet har beredt mig i dag!

Herr Sortseer
I Deres tilstand? Det må jeg på det kraftigste fraråde! Det er så fugtigt i luften, og der er frost på vej. Før De får set Dem om, er der is overalt. Man glider så let. Et uopmærksomt øjeblik, det er alt hvad der skal til. En brækket hals, og så færdig! Som stakkels Jasper her!

Herr Hviidjuul
Bah, gamle Sortseer! De snakker og snakker! Men her skal handling til! Nej, jeg må afsted! Af Banen! Her kommer en handlingens mand! Lad verden skælve!

Herr Sortseer
Nuvel, lad ikke mig stå Dem i vejen! Men før De går ud for at erobre verden, kan De vel unde mig et par minutter i Deres ophøjede selskab? Sæt Dem ned, og lad mig skænke Dem en Genever. De kan nok klare en mere – til det andet ben? Skal De ud og stå rank i verdens omskiftelige vinde, må vi have Dem stivet lidt af først, ikke sandt?

Herr Hviidjuul
Ha, jeg er stiv som et bræt allerede! Men siden De nu spørger så pænt, så skal jeg gerne holde Dem lidt ved selskab. Skænk blot op, min gode mand!

Herr Sortseer
Så gerne! Altid til tjeneste, den herre! Men fortæl mig nu: Hvorfor pludselig al denne virkelyst? Hvor kommer den nu fra? Vel ikke fra den halvtomme flakse, der på bordet?

Herr HviidJuul
Ingenlunde! Desuden er flasken halvt fuld! Ha! HAHA! Det er problemet med Dem, gamle Sortseer! De anskuer verden helt forkert. Altid bekymret og hændervridende – ja undskyld jeg siger det – men De kan nogen gange være en rigtig lyseslukker!

Herr Sortseer
Virkelig? Det mener De? Tjah, såmænd!

Herr Hviidjuul
Ja, ikke? Hvis De blot troede lidt mere på Dem selv, ville De ikke altid sidde her i mørket og kukkelure! Med Deres bøger og Deres cerutter! Deres tunge tanker! Ha! Livet byder Dem til stadighed op til dans, men De hører ikke musikken! Her, lad mig! Tag min hånd, så skal De få Dem en svingom, som De aldrig glemmer!

Herr Sortseer
TAK! Jeg hører udmærket, og hvis De ikke passer på, så hører jeg meget snart braget, når spejlet der bag dem ryger på gulvet..Hvorfor flagrer De sådan med armene, menneske? Sæt Dem dog ned!

Herr Hviidjuul
Årh, De er nu en vrissenpind! Altid nej, nej, Nej! Hvorfor ikke prøve med et ja, ja, Ja? Tag en chance, du gamle, inden livet er forbi!

Herr Sortseer
Er vi nu pludselig blevet Dus? Hvordan er det gået til? Hvilken monumental begivenhed er jeg gået glip af?

Herr Hviidjuul
Åh…Nej, Det må De altså undskylde..Jeg ved ikke hvad …Undskyld!

Herr Sortseer
Alt forladt, min kære! Jeg blev blot overrasket, det er det hele. Ingen grund til alarm, formoder jeg? Men måske burde De alligevel sætte Dem lidt ned? Inden konsekvenserne for alvor begynder at vokse Dem over hovedet?

Herr Hviidjuul
Ja, det må jeg hellere..Jeg er jo helt forpustet…Det…Nej, Undskyld! Det skal ikke gentage sig.

Herr Sortseer
Tænk ikke videre over det. Fortæl mig i stedet for hvor den kommer fra, denne Deres smittende eufori?

Herr Hvidjuul
Åh, det er såmænd bare noget, som jeg har læst..

Herr Sortseer
Ha! Det anede mig! Slangeolie og tudsespyt, spædet op med en sjat Genever! Jo tak, måske burde vi få Dem kørt til udpumpning? Der er grænser for hvor meget den menneskelige organisme kan tåle, ved De nok?

Herr Hviidjuul
Martin Thorborg er et forstandigt menneske! Et menneske med succes! Når han taler, er det værd at lytte! Ser De ikke hvilken effekt han har på mig? Hvordan hans ord ligesom har løftet mig? Løfter mig, ja! Fra den depression jeg ellers var sunket hen i? Måske var den slangeolie og tudsespyt, som De så nedrigt beskriver det, netop den rigtige recept? For mig? Så jeg kan blive rask igen? Rask og rørig, som en fugl i fri flugt…som..

Herr Sortseer
Som et dådyr fanget i billygternes lys? Herre Jemini! Jeg troede De havde bedre forstand? Martin Thorborg?! Er han luften under Deres vinger? Gud hjælpe Dem!

Herr Hviidjuul
Det forekommer mig, at hver eneste gang jeg forsøger at række ud efter selv det mindste lys, så sørger de for at skygge for det? Hvordan kan det egentlig være, Herr Sortseer? Hvad er De bange for?

Herr Sortseer
Vås! Lad mig fortælle Dem lidt om Martin Thorborg: Han er i sandhed en bjørn med en meget lille forstand! De tror mig ikke? Jamen det behøver De skam heller ikke! Det er ikke noget jeg har fundet på. Det siger han skam selv! I Børsen, tilmed! Et hæderkronet magasin! Følg De blot dét lys – hele vejen ud i mosen!

Herr Hviidjuul
Det er som om, at hver eneste gang jeg tager mig sammen til at gøre noget..At lade min egen frie vilje oplyse min vej…Så står De der..Med Deres formaninger, Deres indvendinger, Deres hegn af ord! Som vil De holde mig indespærret…som et dyr…

Herr Sortseer
Herr Thorborg og hans ligesindede – den ganske menneskehed – taler i ét væk om frihed! Som om de gjorde sig selv det mindste begreb om, hvad dét begreb egentlig indebærer. Hvilket tankespind de ofrer så megen opmærksomhed? Sådan ville ræven i fælden tale til hundene, hvis blot den kunne! Og alligevel ville hundene sønderrive den. Selvfølgelig ville de det. Hvad bekymrer hunde sig dog om ræves fantasier?..

Herr Hviidjuul
..Her står skabet, siger De. Siger De! ”Gå blot ind, bagbeklædningen er væk, og i dens sted – sandheden!” Men skabet er mørkt og trangt, og er man først kravlet ind, så lukker og låser De døren. Og nøglen? Nøglen, den smider De væk!

Herr Sortseer
..Næh, min herre! Virkeligheden snapper Dem i koderne, og det er på tide at De vågner op! Frihed er en følelse, ikke andet! Et subjektivt greb i luften, kort sagt! Objektivt set er der ingen frihed! Der er kun omstændigheder!

Herr Hviidjuul
Al Deres snak om omstændigheder! Det driver mig til vanvid! Omstændighederne skaber man selv! Det ser enhver! Bortset fra Dem, sjovt nok! Blind er De, De blænder Dem selv – og mig med – hvis blot De kunne få held dertil…Aldrig, siger jeg! Det får De aldrig held med! Min frihed er min stolthed. Den går jeg gerne i døden for!

Herr Sortseer
Deres stolthed? De er ikke ked af det, hvad? Stolthed? Tilgiv mig, mens jeg ler! Mon ikke taknemmelighed ville være en mere passende attitude?

Herr Hviidjuul
Jeg er skam taknemmelig! Dybt taknemmelig! Selvfølgelig er jeg det…

Herr Sortseer
Virkelig? Hvorfor kræver De så belønning? For al Deres flid og møje? Hvad har De egentlig at gøre krav på, i taknemmelighedens navn?

Herr Hviidjuul
Jeg kunne have handlet anderledes! Gaver er mig givet, ja! Det indrømmer jeg. Og for de gaver er jeg taknemmelig. Men Viljen..Kraften..At handle Ret! Alt dét tilhører mig! Og til mig skal alt hvad jeg har skabt, gives! Det er menneskenes lov! Det føler jeg! I hjertet! Og hjertet taler aldrig falsk!

Herr Sortseer
Ved De hvad et Ames-rum er?

Herr Hviidjuul
De taler udenom! Altid når jeg overvinder Deres argumenter, så skifter De emne! Kender jeg Dem ikke?!

Herr Sortseer
Et Ames-rum er en konstruktion, som fremmaner en optisk illusion. På grund af rummets indretning, ser det for mennesker ud som om, at mennesker i den ene side af rummet er meget små, mens mennesker i den anden side af rummet er meget store. Et Ames-rum!

Herr Hviidjuul
Og hvad så? Optiske illusioner..kaniner og sorte hatte…hvad kommer det mig ved?

Herr Sortseer
Selv hvis man får forklaret rummets indretning i detaljer…Selv hvis man i detaljer får forklaret hvordan og hvorfor de visuelle centre i hjernen genererer en sådan illusion….Selv efter alt dette, vil man, når man betragter rummet, stadig se det samme: Store mennesker i den ene side, små mennesker i den anden side. En illusion! Et subjektivt greb i luften, en ikke-eksisterende realitet!

Herr Hviidjuul
Og?

Herr Sortseer
Der har De deres frihed, menneske! I det rum er Martin Thorborg fanget, og med ham størstedelen af menneskeheden!

Herr Hviidjuul
Det er ikke muligt! Og selv hvis De har ret, så ændrer det jo ikke noget videre: Hvis blot alle tror på den samme løgn, så bliver den løgn vel på sin vis til sandhed?

Herr Sortseer
Men til hvilken pris? Hvilken pris betaler vi for dette vanvid? Og Hvem betaler?

Herr Hviidjuul
Ikke Jeg! Ikke sådan for alvor!

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om!

December – Akt XVII

christmasDagens Kalenderlåge: Søren Huss

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet, en smule støv bag det ene øre)

Akt XVII

Herr Sortseer
Ja, det måtte jo ske! Kilden løber ganske stille tør. Helt som forventet!

Herr Hviidjuul
Er der ikke mere Genever?!

Herr Sortseer
He, nej så galt står det dog ikke til, Herr Hviidjuul. Bare rolig! Jeg har skam sikret mig, at der er rigeligt til at bære os ind i det nye år.

Herr Hviidjuul
Ja, jeg blev da helt bekymret. Men hvad sigter De så til?

Herr Sortseer
Informations Julekalender, såmænd! Tænkte jeg det ikke allerede den første december? ”Dette påfund er dømt til forlis!”. Tænkte jeg ikke det? Jo, det tænkte jeg. Jeg sagde da vist også noget til den effekt, gjorde jeg ikke? Det må jeg have gjort..

Herr Hviidjuul
Ja, det ville ligne Dem dårligt andet. De viger kun sjældent tilbage for at profetere. En sand profet, det er hvad, De er!

Herr Sortseer
Åh, såmænd. Jeg tager Deres kompliment til mig. Tak!

Herr Hviidjuul
Det var nu ikke ment som en kompliment..

Herr Sortseer
Nej, det tør siges. Man hvad kommer Deres mening dog mig ved? Jeg forstår nok at danne min egen. Den er nok for mig. De kunne lære af mit eksempel, Herr Hviidjuul. Har man sine meningers mod som skjold, er man ikke så sårbar for de dømmende pile, som uafladeligt regner ned over vi stakkels mennesker. Og det fra snart sagt alle retninger. En stærk karakter, kaldte man det vist, førend den slags gik helt af mode.

Herr Hviidjuul
Ak, hvis blot det var så simpelt..

Herr Sortseer
Men det er så simpelt, min herre! Blot er tiden ikke længere moden. Hvad var det den kære Mads Holger skrev forleden? Åh jo: ”..Vi er blevet en nation bestående af sådanne identitetsløse, der porøst brister ved det mindste skub!” En herlig metafor, synes De ikke? Så rammende og præcis! Jeg lo, det indrømmer jeg gerne. Selv en blind høne kan snuble over et korn i ny og næ. Quod Erat Demonstrandum!

Herr Hviidjuul
Hvilken form De udviser! Men som sædvanlig går De vild i Deres egne vidtløftigheder. De talte om Julekalenderens forestående forlis?

Herr Sortseer
Det er jo det kors man må bære. De indsigtsfulde tanker ligesom kæmper om at komme til udtryk. Geniets pris. Man taber så let tråden. Ak ja!

Herr Hviidjuul
De spøger?

Herr Sortseer
Så siger vi det! Nå, men tilbage på sporet…

Herr Hviidjuul
Hvis De vil være så venlig?

Herr Sortseer
Altså, det tynde øl, ikke sandt? Det var vist det, vi talte om? En musiker inviteres til at udbrede sig om det gode liv. Hvad giver De mig? Da ramte vi vist bunden? Snart buldrer tønden tom derudad!

Herr Hviidjuul
Og hvorfor nu det? Musikerne har vel hverken mindre eller større andel i det gode liv, end så mange andre?

Herr Sortseer
Nej, det har De ret i. Sandt at sige kender jeg mange af dem, og de bedste af dem har skam fat i den lange ende. De forstår nok at leve livet, musikerne! Det skal De ikke være i tvivl om. Men det betyder jo ikke, at de derfor har noget interessant at sige om det! Snarere tværtimod. Tro mig. Jeg taler af erfaring.

Herr Hviidjuul
Det var ellers noget af en påstand..Leveret med Deres sædvanlige sans for moderation!

Herr Sortseer
Sandheden bør man aldrig modificere! Det ser De vel? Hensigten med en sådan dans om grøden kan være nok så menneskekærlig, men resultatet er altid det samme: Slaveri! Åndeligt slaveri! Og hvad jeg siger her, er sandt. Ganske enkelt! Sig mig, kender De slet ikke til det naturlige hieraki blandt vores udøvende kunstnere? En naturens orden?

Herr Hviidjuul
Ønsker jeg at kende til det? Jeg tvivler..

Herr Sortseer
Tvivlen bliver Deres død, min ven! Mærk Dem mine ord! Al denne vaklen fra den side til den anden..Før eller siden må De finde fast grund under fødderne..Ellers går De til bunds!

Herr Hviidjuul
Ja, det problem har De tydeligvis ikke..

Herr Sortseer
Nej! Det ved gud! Men altså, naturens orden: Øverst blandt vores kunstnere står forfatterne, selvsagt. Ellers skal de skam nok selv fortælle Dem det. Dernæst kommer musikerne, og nederst har vi skuespillerne.

Herr HviidJuul
Vrøvl!

Herr Sortseer
Ikke det fjerneste! Hør nu. Forfatterne beskriver livet, ikke sandt? I til tider ulideligt mikroskopiske detaljer. Intet forbigår deres opmærksomhed. Alt udsættes for undersøgelse, dissekeres, kategoriseres. En sand forfatter tænker over livet, helt ud i det ekstreme, og tankerne nedfældes på papir. Selv lever de ikke, de sande forfattere. De lever kun i tanken, og deres tanker nedfælder de på papir, som indrettes til bøger. Bøgerne læses af mennesker, som kun sjældent tænker en selvstændig tanke, og som altså på deres egen vis heller ikke forstår at leve. De imponeres af forfatternes dybe tanke, og tror sig derigennem fyldt op med liv. En vidunderlig symbiose! De livløse seere giver liv til en verden fattig på liv. Tankeoverførsel! Magisk!

Herr Hviidjuul
Så en sand forfatter kan kendes på et mislykket liv? Er det dét, De siger?

Herr Sortseer
Netop! Historien er mit vidne!

Herr Hviidjuul
Men hvad så med musikerne? For mit vedkommende er livet intet værd, hvis det ikke var for musikken?

Herr Sortseer
Nej, det kan De sige. Men musikerne lever livet, og de bedste mærker livet mere intenst. Deraf kommer deres geni. Deres oplevelser kommer til udtryk gennem musikken. Gennem instrumentet, tonernes leg. Musik er liv omsat til svingninger i æteren, ikke andet. Alt er sagt med et stykke musik. Derfor er det altid en skandale, når en musiker forsøger at sætte ord på musikken. At sætte ord på livet! Der overskrider man en grænse, og resultatet er altid beklageligt. Igen er historien mit vidne!

Herr Hviidjuul
Så De siger at det er en skandale, når Information beder en musiker berette om det gode liv?

Herr Sortseer
Det siger jeg! Stik mig en plade i stedet for. Så skal De få sandheden at høre!

Herr Hviidjuul
Men skuespillerne da? Hvorfor placerer De dem sidst?

Herr Sortseer
Men kære, behøver De at spørge? Hvornår har De sidst hørt en skuespiller sige noget meningsfuldt, som ikke var skrevet af andre? Af forfatterne? Nej, uden manuskript er skuespilleren helt på herrens mark, det siger sig selv. På det punkt adskiller han sig ikke fra Dem, jeg, eller resten menneskeheden. Nej, skuespilleren forstår at bevæge sig med større graciøsitet, det er det hele. At spille sin rolle med større overbevisning og sikkerhed.

Herr Hvidjuul
Så på sin vis er vi alle skuespillere? På livets scene? Er det hvad De siger?

Herr Sortseer
Det kan vi vel ikke være uenige om?

December – Akt XVI

christmasDagens Kalenderlåge: Trine Mach

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet og fortsat fin og ren)

Akt XVI

Herr Sortseer
Hvad laver De?

Herr Hviidjuul
Kigger ud af vinduet, såmænd. Er det nu en forbrydelse?

Herr Sortseer
Ja, det ser jeg nok. Jeg har vel øjne i hovedet. Men hvad foretager De Dem? Hvad er meningen, kort sagt? De står altid der ved vinduet ved netop denne tid, og stirrer ud. Et sådant ritual har vel en dybereliggende betydning?

Herr Hviidjuul
Jeg har svært ved at se, at det kommer Dem ved?

Herr Sortseer
Nej, men altså! Nu bliver jeg for alvor nysgerrig. Er det hende den skønne rødhårede, overfor, som De så nidkært observerer? En lille vinduesflirt, måske? Måske har hun et dagligt ritual, ligesom De? En vane? Hendes Badeværelse vender dog ud mod gaden, ikke sandt? Ja, jeg bebrejder Dem skam ikke noget. Smuk er hun. Fager, ligefrem. Men ikke en dag over tyve, tror De?

Herr Hviidjuul
Antyder De, at jeg…

Herr Sortseer
At De er en gammel gris? Nej, det antyder jeg ikke. Det siger jeg skam rent ud. Men uden skyggen af bebrejdelse. Tværtimod. Man må tvivle om det menneske, som hævder aldrig at snavse sig til. Som i fuld offentlighed insisterer på at svøbe sig i dydens alt for snærende dragt. Selv den pureste silke og de mest sirlige kniplinger, er kun alt for ofte et dække for den uvaskede hud, som en vis mand en gang sagde. Han vidste, hvad han talte om! Så leve de gamle grise, siger jeg. Lad mig se en gang..

Herr Hviidjuul
Uf, De er uforbederlig! Hold Deres beskidte fantasier for Dem selv. Hvis De endelig må vide det, så kigger jeg efter postbudet.

Herr Sortseer
Ja, det anede mig jo nok. Ikke at det gør min skuffelse mindre…Nej, hun har rullet gardinet ned… Skade!

Herr Hviidjuul
Se, der kommer han! Rundt om hjørnet..Så varer det ikke mange minutter, før han kommer her forbi..Så ved jeg endelig besked..for nu..

Herr Sortseer
Det var sørens! Dette ritual tillægger De da vist større betydning, end øjeblikket egentlig kan bære? Hvad bekymrer De dem om posten? Det er dog alligevel altid jeg, som går ned og henter den. Hvis De er så optaget af vor rødklædte sendebuds kommen og gåen, så kan de vel hente Deres post selv? Spare mig ulejligheden og de mange trapper?

Herr Hviidjuul
De insisterede selv på dette arrangement, husker De nok? De har nøglen til postkassen? Læg den her, så skal jeg nok selv hente min post!

Herr Sortseer
Vores post, mener De vel? Men nej, en så lille nøgle bliver kun alt for nemt væk. Den beholder jeg i bundtet her. Det er vist bedst. Desuden gør jeg Dem gerne den tjeneste. Jeg er trods alt den bedst gående af os to, ikke sandt? De mange trapper..op og ned, dag efter dag..Det byder jeg Dem ikke..

Herr Hviidjuul
Ssshh…Nu er han her næsten. Se hvad han bringer naboen. En stor brun konvolut..En offentlig skrivelse, måske? Retsdokumenter? Eller måske et brev? Fra hvem mon? En nær slægtning? En ven? En elsker? Hvad mon posten bringer med sig i dag?

Herr Sortseer
Omstændigheder, min kære. Altid omstændigheder. Og kun sjældent af det gode. ”Regninger og beklagelser”, som min salig fader altid sukkede, når posten kom forbi. Alligevel bød han ham ofte på kaffe..Det var andre tider!

Herr Hviidjuul
Nu er han her..Altid på dette tidspunkt, er det som om verden stopper op..alt står stille..mit hjerte, mit åndedræt..alt er stille. Har han noget med til mig?…Stopper han op, eller går han forbi? Det er som om alt beror herpå…

Herr Sortseer
..Han gik forbi. Godt det samme, siger jeg. Nej, for det bedste! Det er, hvad jeg siger. Hvad nyt skulle han dog bringe til Dem?

Herr Hviidjuul
(…)

Herr Sortseer
Nej, men Herr Hviidjuul dog? De ser jo helt ulykkelig ud? Er det en tåre? Nej, det går ikke. Det går slet ikke. De trænger til at blive muntret lidt op! Kom herover til ilden. Sæt dem sammen med mig. Skidt pyt med den gamle post. Han kommer forbi igen i morgen. Der er altid i morgen!

Herr Hviidjuul
Der er altid..i morgen..ja..

Herr Sortseer
Sæt Dem nu! Jeg tænkte, at vi kunne lege en leg? En lille juleleg, jeg netop har fundet på.

Herr Hviidjuul
Jeg tror ikke..

Herr Sortseer
Pjat med Dem! De trænger til at få tankerne ledt på afveje. Her har De et glas…Og så spørger jeg: Får eller Ulv?

Herr Hviidjuul
Hvad?…Jeg forstår ikke…

Herr Sortseer
Trine Mach! Får eller Ulv?

Herr HviidJuul
Hvad er nu det for nonsens?

Herr Sortseer
Føj mig lidt, kære. Leg nu med! Trine Mach – Er hun Får eller Ulv? Et simpelt spørgsmål at besvare, skulle man mene?

Herr Hviidjuul
Øeeh..Får?

Herr Sortseer
Et Får? Uddannet i statskundskab! Tidligere folkevalgt medlem af folketinget! Har arbejdet for EU-parlamentet og EU-kommisionen. Og hende kalder De et Får? Et modigt valg, det må jeg give Dem!

Herr Hviidjuul
En Ulv, så? Hvad rager det mig? Det er en dum leg, den.

Herr Sortseer
En Ulv? Tidligere forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke? Har både i sin erhvervs- og politiske karriere kæmpet for menneskerettigheder, civilsamfundsudvikling og demokratiudvikling. For en bedre verden skabt gennem praktisk politik. Forlod SF i protest mod partiets højredrejning. Og hende kalder De en Ulv? Har De ingen skam i livet?

Herr Hviidjuul
Jeg kalder hende ikke noget som helst. Det er Deres forpulede leg, er det ikke? Så lad mig dog være i fred, menneske! Ser De ikke, at jeg ikke er i humør til at deltage i Deres tankespind? Lyt dog til hvad hun siger, i stedet for at klistre Deres tåbelige mærkater på alt og alle! Frihed, Lighed og Samhørighed! Opgør med konkurrencestaten! . Ren tale, ikke sandt?! Hvad forlanger De mere?

Herr Sortseer
Jeg forlanger skam intet, Herr Hviidjuul! Andet end da måske snart en mere høvisk tone fra Dem? De er blandt ligemænd, glem ikke Dét! Men nuvel. Det er måske en fjollet leg. Jeg søgte jo blot at adsprede Dem lidt! Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke…

Herr Hviidjuul
Hold venligst Deres tanker for Dem selv. Denne samtale er slut for mit vedkommende!

Herr Sortseer
..At når man sådan kigger helt nøgternt ud over en Trine Machs ganske liv og levned, så lader det da ikke en konkurrencestat meget tilbage at ønske, hvad? Som havde hun lært sig melodien udenad, for derefter at synge med på bedste vis? Ikke mange skæve toner at finde der…

Herr Hvidjuul
(…)

Herr Sortseer
Det kan vi vel ikke være uenige om?

December – Akt XV

christmasDagens Kalenderlåge: Kim Leine

December – et Melodrama i 24 akter

Dramatis personae
Herr Sortseer
Herr Hviidjuul
Hunden Jasper (udstoppet, men igen fin og ren)

Akt XV

Herr Hviidjuul
Hvor er det dog et gråt og trist vejr, i dag.

Herr Sortseer
Det er det. I det mindste ved første øjekast. Gråt i gråt. Men der er dog nuancer, ikke sandt? Selv det tungeste skydække rummer et mægtigt farvespil, hvis blot man tager sig tid til at se efter. Det plejer De da vist forøvrigt selv at have øje for? Som jeg gik hjemad, med gamle Jasper under armen, da tænkte jeg netop ved mig selv: Hvilket tableau!

Herr Hviidjuul
Ikke i dag, jeg beder Dem. Jeg er ikke i humør til det.

Herr Sortseer
Om forladelse. Jeg prøver blot at muntre Dem lidt op. De burde selv gå lidt ud! Pleje Deres forbindelser? en rask tur gennem parken? Man ved aldrig, hvad man så får at se.

Herr Hviidjuul
Gråt i Gråt. Det er, hvad man får at se. Nej, jeg tror ikke jeg vil gå ud mere..

Herr Sortseer
Det er da kun hvis De går og stirrer ned i asfalten…Nå, det er måske for det bedste. De er endnu ikke helt Dem selv, det ser jeg jo. Bliv De blot lidt her i varmen, sammen med mig. Og med Jasper. Se ham blot! God som ny!

Herr Hviidjuul
Det gik hurtigt med den rens?

Herr Sortseer
Åh, ja! Jeg har mine forbindelser. En gammel ven, faktisk. De kender ham vist også? De faste kunder kommer foran i køen! Sådan sikrer man sig, at De kommer igen. Det taler man ganske vist ikke højt om, men sådan er det. Sådan har det sikkert altid været, hvor man bedriver forretninger.

Herr Hviidjuul
Måske. Hvad har De der?

Herr Sortseer
Jeg fornam jo nok, at De er lidt i kælderen i dag, så at sige. At skyerne hænger vel lavt. Så jeg har taget lidt solskin med til Dem. En lille flaske Genever, såmænd. 220 kroner, kostede den mig…alt bliver så dyrt…men så er der også tale om prima kvalitet. Deres foretrukne, hvis jeg ikke husker galt?

Herr Hviidjuul
Er det Deres løsning? Ser De da ikke, at det snarere er roden til..

Herr Sortseer
Nej, det er Deres løsning. De er faldet, min ven. Deres humør er som gået durk gennem gulvbrædderne, og nu må vi have Dem på højkant igen. Man må rejse sig ved det træ, man er faldet. Det ved De vel? Og i den proces må de fleste støtte sig lidt til stammen, det er der ingen skam i. Her har De et glas. Se blot hvor farverne spiller i den gyldne væske. Ned med den..Sådan ja!

Herr Hviidjuul
Ahh…Et enkelt lille glas kan vel ikke skade..Men stil nu flasken væk, inden der sker ulykker.

Herr Sortseer
Ja Ja, jeg stiller den helt herovre…på hylden…så..er den nærmest borte. Ude af øje, ude af sind.

Herr Hviidjuul
mmm..Den varmer nu godt! Måske er det hele helt i sin orden? Den buldrende pejs, godt selskab, måske en god bog, eller et stykke musik? Hvad behøver vi mere? Var det ikke det, som Hella sagde? Det gode liv! Fjernt fra verdens larm!

Herr Sortseer
Sådan skal det lyde! De har det allerede bedre..Et glas mere?…Ja, sandt at sige er der forskrækkeligt meget larm derude, i disse dage. Man må frygte det værste…Hvis man da ikke forstår at gøre sig både blind og døv.

Herr Hviidjuul
Jeg er træt af frygten, Herr Sortseer. Den ligesom omslutter mig…maler mig op i et hjørne..Jeg vil så gerne være modig…fri for den…men hver gang jeg vender mig for at møde den…for at udfordre den…så opløses den..bliver diffus..forsvinder mellem fingrene på mig..Forstår De hvad jeg mener?

Herr Sortseer
Jeg forstår altid hvad De mener! Det er en af fordelene ved et langt bekendtskab. De søger altså frygten.For at overvinde den en gang for alle, ikke sandt? Kvæle den, med deres bare næver. Et prisværdigt initiativ, såre menneskeligt. Men, kære ven, De søger den jo det helt forkerte sted. Det er det, som Kim Leine fortæller os, ikke?

Herr Hviidjuul
At kærligheden er frygtens udspring? At de to er forbundne, og at intet kan skille dem ad? At vil man kvæle frygten, må man…Nej, hvis De forsøger at muntre mig op, så lykkes De meget dårligt med det.

Herr Sortseer
Nu skal De ikke dømme for tidligt om resultatet af mine anstrengelser…se, nu stiller jeg flasken her på bordet..så behøver vi ikke rejse os hele tiden…Nej, min kære. De misforstår helt hvad Kim Leine siger. Han påpeger jo blot, at frygten ikke har nogen genstand, ikke sandt? At dens kilde ikke skal søges i det ydre, men i det indre. Derfor finder De intet, når De vender Dem for at se den i øjnene…med mindre De da står foran et spejl, He!

Herr Hviidjuul
Den udlægning gør ikke just mit humør bedre..

Herr Sortseer
Nej, muligvis ikke. Men De kan dog ikke forlange, at jeg skal gøre vold på det, som er, blot for at imødekomme Deres følsomme gemyt? Dertil har jeg for stor respekt for Dem, husker de nok? Vil man leve uden frygt, i det mindste tilnærmelsesvist, må man først og fremmest acceptere verden, som den er. Det forstår De vel?

Herr Hviidjuul
Nej, det forstår jeg ikke. Det tror jeg aldrig, jeg kommer til at forstå. Ikke rigtigt..Ikke med hjertet..

Herr Sortseer
I så fald er De fortabt. Men bare rolig. De vil i det mindste så ikke være alene. Desuden har jeg større tiltro til Dem end som så, Herr Hviidjuul. Alting forandrer sig jo. Hele tiden. Det er verdens gestalt. Selv Deres refleksion, der i spejlet. Døm ikke om resultatet, før end kampen er forbi!

Herr Hviidjuul
Jeg ved ikke…Det forekommer mig, at jeg er håbløst bagud på point…

Herr Sortseer
Det kan vi ikke være uenige om!