Lider(lig)

vagina

 

Åh gud, hvor trænger jeg dog til at kneppe nogen i nat! En orgasmisk besiddelse af kusse, patter og røv; Hud og hår: En fuldstændig uimodståelig tanke som penetrerer øjeblikket, og lægger alt andet øde.

Men da jeg ikke umiddelbart, hvor pirrende tanken end måtte være, kan reduceres til ren dyrisk vellyst, eller mere bogstaveligt udtrykt: Det pulserende lem på et dyr, så er jeg forpligtet eller fordømt (det kommer ud på ét), til at forholde mig menneskeligt, dvs. refleksivt, til de blotte og bare kendsgerninger:

Åh gud, hvor trænger jeg dog til at kneppe nogen i nat!

Hvad er det jeg trænger til? Hvilken forløsning er det jeg fordrer, hvad er det for et behov, som min ellers veltrænede hånd ikke længere kan imødekomme? Som digitaliseringens virtuelle vidunder ikke længere kan tilfredsstille? Hvad er denne galskab?

Denne drift mod forløsning, mod besiddelse, mod nærhed, magt og afmagt? Denne trang til at blotte sig og lade alle parader falde, lysten til at flænse struben på sit bytte og se blodet flyde? Dette håbløse paradoks? Hvor kommer det fra? Hvad driver det?

Darwinisterne står på skuldrene af hinanden, træder hinanden ned, i kampen for at levere det indlysende banale svar: ”Du ér en pik! Du er sat her på jorden for at reproducere dig selv, og alt andet er blot maskinstøj. Din såkaldte refleksionsevne er intet andet end driftsstyrede rationaliseringer, i tjeneste for livets ultimative og eneste formål:

Ejakulation.

Romantikerne fnyser hånligt ved tanken om en så biologisk reduktiv forklaring. Selv finder de i parringsaktens frenesi selve meningen med livet: Geniets opblussen og død. Livets rytme. For de udvalgte.

De religiøse holder sig for ørerne med sammenknebne ben i koldt styrtebad, mens de venter på bedre tider.

Freud skulle hilse fra mor.

Feministerne forfatter en klage.

Selv står jeg alene tilbage, liderlig og lidende som ind i helvede, med de sidste strofer fra et digt af Michael strunge som en slatten pik i hånden:

Berlin, måske findes der et aldrig fremkaldt billede

af en pige på Kurfürstendamm

der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin,

mit hoved er så uklart

hvordan skal jeg finde hendes læber i alt det støv?

 

…Åh gud, hvor trænger jeg dog til at kneppe nogen i nat!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s