Skitse #1

Der er ikke noget håb tilbage.Malerne har taget deres grønne papskilte ned. Fire fede fruer står tilbage. Bælgøjede, missende mod lyset, missende hele pointen. Det er ikke nemt at være klejnsmed, siges det. Det kræver tid, tålmodighed, en ubændig trang til at svejse lortet sammen. På en mark, ikke fjernt fra Næstved, ligger fire gutter i telt, helt tæt sammen. De taler om kusse med en ligefremhed, der får det til at svimle. Målet er fuldt.

Målstyring. Det er hvad, vi har brug for. Kurs mod Mars og fanden tage de sidste. Det går fremad. Opad. Lige til højrebenet. Frem efter næsen. Efter Næsten, det beskidte svin. Det går frem ad vante stier. Har De husket at Netflixe i dag? Måske vinder De! Hjernens bulimi og det fede hjørnekontor ved siden af prinsessen på ærten. Intet overlades til fantasien, bare vent og bare rolig. Se, hun er glatbarberet som en ål.

På Mowgli-bar hælder de syre i ganen, mens de syge holder gangfest på Riget. Riget fattes penge, de rige rager til sig, hvad giver De mig? Og så uden moms.tilmed, men på lånt tid. Lån mig dit øre, og jeg skal synge dig en sang. En sang fra de varme lande, hvor blodet koger og flyder i strømme, ingen moms iberegnet.

Gågaden er fyldt af beregn. Det flyder sammen i pytter, som hundene drikker af. Pisser i. Bly og malerhjerne made in China, men så helvedes svedigt. Chikt. Der må shoppes. Salling Super har tilbud på pærer og lyse hoveder. Nazismil og mannequiner. De står på rad og række. G-strenge der ikke stemmer, men uha, hvor vi swinger. Forbi banken, hvor svigermors drøm strammer slipset, og drømmer sig helt væk. Til Caribien.

Dansk Design.

Det er så umådeligt tomt. Så umådeligt banalt. Så umådeligt trist. Mit stakkels hjerte, som intet formår.

Advertisements

En (bæredygtig) Løsning på ‘Flygtningekrisen’

Her er noget, DU kan gøre:

1) Accepter at du selv må blive lidt fattigere (materielt set), således at den pt. ulige fordeling af velstand i verden kan gøres mere lige.

1.1) Undlad at investere i den nye Iphone elller det nye, smarte 4k-TV. De vil ikke gøre dig lykkeligere, men tværtimod sænke dig dybere ned i dit misbrug. Hold din næste ferie i Danmark (det er et vidunderligt land).

1.2) Overvej hvad der virkelig gør dig glad. Er du som de fleste mennesker, vil du efter kort tids refleksion indse, ar det ikke er materielle ting, men tværtimod den tid du tilbringer i fællesskaber. Det være sig din familie, dine venner, kammeraterne i sportsklubben eller på arbejdspladsen.

1.3) Erkend at døden er evigt nærværende. Forhåbentlig dør du mæt af dage, men der er en vis risiko for, at du ikke vågner op i morgen. Og hvis du gør, at du ikke er i live om en uge, en måned, et år. Erkend at du skal dø, og at du ikke ved hvornår. Lev dit liv i overensstemmelse med denne erkendelse.

1.4) Indse at du ikke er centrum i universet. At oplevelsen af at være centrum i universet er en biologisk dåbsgave, som du i kraft af dine åndsevner har muligheden for at sætte dig ud over. Ikke hele tiden, snarere tværtimod, men i det mindste i de virkeligt vigtige øjeblikke, hvor du f.eks. skal beslutte dig for hvilket parti du skal stemme på, eller hvilken holdning du skal indtage i livets svære situationer.

1.5) Søg hjælp hvis du ikke i tilstrækkelig grad kan mærke dig selv. Hvis du ikke kan mærke andre. Du er ikke fortabt, ikke underlig, ikke sær. Der er hjælp til rådighed, hvis blot du tør spørge.

1.6) Tilgiv andre mennesker. De er præcis lige så forvirrede, bange, og skræmte som du selv. De kan ikke alle mærke det. Nogle skjuler det bedre end andre. Men frygten er der, i os alle, den er naturlig. Og den bliver til tider udtrykt på særdeles uheldig eller frastødende vis.

1.7) Tilgiv dig selv. Du er blot endnu en manifestation af og i et univers, som du ikke har chancen for at begribe betydningen af, eller meningen med. I den forstand er du ‘guds’ barn, og som sådan kan du aldrig gå vild.

‘I wish you way more than luck!’

Tvivl

Et måske fiktivt svar til en måske fiktiv person i et måske fiktivt internetforum

Niels-Simon,

Hvor er jeg på vej hen, spørger du. Jeg ved det ikke. Et utilfredsstillende svar, naturligvis. Ikke mindst for mig selv. Men Jeg ved, hvor jeg ikke skal hen. Jeg skal ikke samme vej, som den kultur jeg er født ind i. Den er mig fremmed, den frastøder mig – eller frastøder jeg den? Jeg ved det ikke, jeg ser ikke længere klart. Du taler om fællesskabets nødvendighed, og jeg er enig, men jeg har aldrig følt mig mere fremmedgjort, mere udenfor, mere alene. Mine hjernevindinger er ikke snoet efter de rette mål. Som dine magnolietræer er jeg ikke tidssvarende, ikke tilpas omstillingsparat, tjener intet formål. Vi lever i et netværkssamfund, hvor der utvivlsomt delibereres på livet løs, men jeg taler ikke det sprog. Der er for meget støj og for lidt signal efter min smag. Men jeg er naturligvis pinligt bevidst om, at det måske i virkeligheden kun er mig, der udsender støj.

I så fald er det ikke så underligt, at jeg ikke opnår forbindelse.

Og så alligevel. Jeg har en dreng, der lige er blevet 6 år gammel. Hans signal går tydeligt og klart igennem. Han er lige blevet bevidst om, at vi alle skal dø, og det skræmmer ham fra vid og sans. Og jeg skruer efter bedste evne på knapper og trækker i håndtag, i et naivt håb om at også mit signal for ham bliver tydeligt: Kærlighed. Nænsomhed. Medlidenhed. Forståelse. Evnen til at tilgive. Og så tvivlen. Uden at den bliver dræbende og lammende, selvfølgelig, som den har været for mig selv i alt for mange år. Men som den styrke den også kan være: Den frugtbare jord, som menneskeligheden kan vokse og modnes i.

Så hvor er jeg på vej hen? Måske ser jeg lidt klarere nu: Gennem tvivlen, mod forståelsen. Med min søn i hånden. Det forslår naturligvis som en skrædder i helvede. Men hvor skal jeg ellers gå hen?

Om Bæster, fisk og vand (Learning how to think?)

spytter_paintedBæst, et. [bæ?sd] bêst. Høysg.​AG.33. bæ̂st for bêst er gròvt-lydende Jỳdsk. smst.122. Beest . . udtales gemeenligen som Bæst.VSO. jf. Feilb. flt. -er. (ænyd. best; gennem mnt. best fra oldfr. beste, lat. bestia; jf. bestialsk, Bestie, I. Bet)

1) dyr

2) overf.
2.1) menneske uden (højere) aandelig udvikling; fæ. Bonden har saa tit . . hørt Themaet: “Bønder og Bæster” varieret i alle mulige Tonearter.Feilb. BL.131 (jf. Bondebæst 2). jeg skulde være Candidatus philosophiæ. Det kan ethvert Bæst blive. Derfor blev jeg det ogsaa. Schand.​IF.286. At man ogsaa er saadan et uvidende Bæst, der hverken kan snakke op om Literatur eller Kunst.sa.​F.200.

2.2) (nu l. br.) person, der opfører sig paa en raa og dyrisk maade. Moth.​B136. Han er et Beest og ikke et Menneske.VSO.

(uddrag fra Ordbog over det danske Sprog)


Goldfish_sThere are these two young fish swimming along and they happen to meet an older fish swimming the other way, who nods at them and says “Morning, boys. How’s the water?” And the two young fish swim on for a bit, and then eventually one of them looks over at the other and goes “What the hell is water?”

(David Foster Wallace, Commencement speech, Kenyon College, 2005)

Full speech:https://www.youtube.com/watch?v=8CrOL-ydFMI

Lider(lig)

vagina

 

Åh gud, hvor trænger jeg dog til at kneppe nogen i nat! En orgasmisk besiddelse af kusse, patter og røv; Hud og hår: En fuldstændig uimodståelig tanke som penetrerer øjeblikket, og lægger alt andet øde.

Men da jeg ikke umiddelbart, hvor pirrende tanken end måtte være, kan reduceres til ren dyrisk vellyst, eller mere bogstaveligt udtrykt: Det pulserende lem på et dyr, så er jeg forpligtet eller fordømt (det kommer ud på ét), til at forholde mig menneskeligt, dvs. refleksivt, til de blotte og bare kendsgerninger:

Åh gud, hvor trænger jeg dog til at kneppe nogen i nat!

Hvad er det jeg trænger til? Hvilken forløsning er det jeg fordrer, hvad er det for et behov, som min ellers veltrænede hånd ikke længere kan imødekomme? Som digitaliseringens virtuelle vidunder ikke længere kan tilfredsstille? Hvad er denne galskab?

Denne drift mod forløsning, mod besiddelse, mod nærhed, magt og afmagt? Denne trang til at blotte sig og lade alle parader falde, lysten til at flænse struben på sit bytte og se blodet flyde? Dette håbløse paradoks? Hvor kommer det fra? Hvad driver det?

Darwinisterne står på skuldrene af hinanden, træder hinanden ned, i kampen for at levere det indlysende banale svar: ”Du ér en pik! Du er sat her på jorden for at reproducere dig selv, og alt andet er blot maskinstøj. Din såkaldte refleksionsevne er intet andet end driftsstyrede rationaliseringer, i tjeneste for livets ultimative og eneste formål:

Ejakulation.

Romantikerne fnyser hånligt ved tanken om en så biologisk reduktiv forklaring. Selv finder de i parringsaktens frenesi selve meningen med livet: Geniets opblussen og død. Livets rytme. For de udvalgte.

De religiøse holder sig for ørerne med sammenknebne ben i koldt styrtebad, mens de venter på bedre tider.

Freud skulle hilse fra mor.

Feministerne forfatter en klage.

Selv står jeg alene tilbage, liderlig og lidende som ind i helvede, med de sidste strofer fra et digt af Michael strunge som en slatten pik i hånden:

Berlin, måske findes der et aldrig fremkaldt billede

af en pige på Kurfürstendamm

der i et sekund så mig som mennesket i verden, Berlin,

mit hoved er så uklart

hvordan skal jeg finde hendes læber i alt det støv?

 

…Åh gud, hvor trænger jeg dog til at kneppe nogen i nat!